økologisk frugt og grønt er sundere

Forskning bekræfter, at der er flere sundhedsfremmende stoffer i økologiske tomater, ferskner og æbler.

Forskere har fremlagt resultater for sammenligninger mellem økologiske og konventionelle tomater, ferskner og æbler, som viser at indholdet af C-vitamin var højere for alle de økologiske typer.

Indholdet af de såkaldte sekundærstoffer var også på et højere niveau. Det drejede sig eksempelvis om flavonoider og polyfenoler, der begge er grupper af sundhedsfremmende plantestoffer, der styrker immunforsvaret.

Forskerne konkluderer, at forskellene især skyldes, at de økologiske avlere gøder jorden mindre, hvilket betyder at frugterne opnår en naturlig modenhed.




Kilde: Økologisk Landsforening, 3rd International Congress of European Integrated Project Quality Low Input Food; March 2007; University of Hohenheim, Germany