pubertet som 8-årig

Kære Charlotte
Min datter på 8 år er øm i det ene bryst og det er også vokset lidt. Hun taler ikke om det, men jeg kan se på hende at hun nogle gange ser undrende på sig selv og føler på brystet.
Jeg bekymrer mig, fordi hun slet ikke er klar til at forholde sig til at hendes krop allerede nu ændrer sig. Hun er en frisk, glad og ”uhæmmet” pige, som stadig så ”lille” af sind. Hvad skal jeg gøre og sige til hende for at være en god støtte? Jeg synes det virker så absurd allerede NU at skulle tale om bryster, menses, osv. til min lille ubekymrede og stadigvæk ”barnlige” pige. Jeg vil jo nødigt skræmme hende…
_________________________________________________


Kære en bekymret mor

Mange tak for dit spørgsmål til mig her i brevkassen.
Jeg kan læse du er lidt bekymret for din datter og hendes fysiske udvikling, som du oplever hun slet ikke er parat til.
Jeg tænker på, hvad det kan skyldes at din datter begynder at udvikle bryst, og måske det kunne tyde på at hun er ved at gå i tidlig pubertet?
Det vil være en god ide, at du kontakter din læge og fortæller om det, da det som sagt kan være din datter er på vej i tidlig pubertet.

Der bliver flere og flere piger der i Danmark går i en tidlig pubertet og der er faktisk en del fokus på at finde ad af hvad det kan skyldes. På Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion er der en større undersøgelse i gang, (eller den er afsluttet, det ved jeg ikke?) hvor man forsker i fænomenet.
De får flere og flere piger henvist hvis pubertet er startet tidlig. Det er især piger der er adopteret, men det vides endnu ikke hvorfor de er mest udsatte.

Undersøgelser fra udlandet viser, at piger generelt kommer tidligere i puberteten i dag end de gjorde tidligere. Man er i undersøgelsen på Rigshospitalet i gang med at undersøge om det også gælder piger i Danmark.

Sidst man i Danmark undersøgte alderen for pubertetsstart var i midten af halvfemserne. Dengang var den gennemsnitlige alder for den første menstruation 13-14 år, og pigerne var gennemsnitlig 11 år, da de begyndte at udvikle bryster. Disse resultater viste at dette ikke var tidligere end man så for 30-40 år siden. Men i de sidste 10 år er der sket et boom i antallet af piger der bliver henvist til hospitalet med pubertas praecox, som er den latinske betegnelse for, for tidlig pubertetsudvikling.

Det er sådan, at man siger, at piger går tidlig i pubertet, hvis der er tegn på begyndende pubertet i 8 års alderen. Det er lidt anderledes med drenge, her siger man de er i tidlig pubertet, hvis de starter når de er 9 år eller yngre.
Grænserne er dog at betragte som flydende, da tegn på pubertet jo er flere forskellige ting.
Det handler både om det følelsesmæssige og det rent fysiske med kønsbehåring og udvikling af bryster for pigernes vedkommende.

Når din pige er 8 år, vil det være en god ide at få hende undersøgt hos egen læge eller I kan kontakte skolelægen, hvis der er en sådan på skolen. Hun skal undersøges for at tjekke om det kan være sygdom der spiller ind. Der er mulighed for at stoppe udviklingen rent medicinsk og dette kan i nogle tilfælde være en god ide for børnene.

Når det er hensigtsmæssigt at få undersøgt om din datter er i tidlig pubertet, hænger det sammen med, at det for nogle børn kan være svært at være en pige eller dreng i pubertet længe før de andre børn i klassen kommer til sammen sted rent udviklingsmæssigt.

Man ser nogle gange at piger i tidlig pubertet, kan få nogle vanskeligheder i forhold til at blive drillet med sin krop, hvilket kan medføre at de trækker sig ind i sig selv og ikke har lyst til at deltage i aktiviteter hvor kroppen er i fokus.
For nogle kan det så betyde at humøret bliver påvirket, hvis og når hormonerne begynder at rase i kroppen, og det kan være vældig svært for en lille pige at forstå. Nogle vil synes de jævnalderne piger bliver kedelige at være sammen med og vil derfor fortrække de lidt ældre piger .

Du skriver din datter er en glad og uhæmmet pige, så hun oplever formentlig ikke ovenstående vanskeligheder.
Hvordan du skal takle det og bedst støtter din datter, afhænger af, hvordan hun selv tager situationen. Nogle går det igennem uden at være påvirket, og andre har det svært.
Du skriver din datter er undersøgende og undrende over de forandringer hun ser der sker, og jeg vil anbefale dig at tage udgangspunkt i hvad du ser der sker med hende, i stedet for i hendes alder.
Når du ser hun undrer sig, vil det være godt for hende at du italesætter det over for hende, selvfølgelig med stor respekt for hvor hun er udviklingsmæssigt.

Hvis udviklingen forsætter, kan det måske også være en ide at tale med skolen om det, og måske få iværksat et de snakker om pubertet, men selvfølgelig kun hvis du oplever det vil værre godt for hende. Det er som du selv skriver vigtigt at det ikke på nogen måde vil værre grænseoverskridende for hende, og kræver derfor omhu og godt gennemtænkt hvordan det kan gøres. Men det er vigtig at være opmærksom på, at din datter kan være mere sårbar i denne periode, selv om det ikke er mest almindeligt at denne øget sårbarhed indtræffer for pigerne i klassen, og dette kan være vigtig at de voksne omkring hende ved dette, så der kan tages specielle hensyn.

Men jeg synes som sagt du skal kontakte din læge og fortælle om det og så høre om hun synes din datter skal undersøges. Du kan jo gøre det telefonisk uden din datter i første omgang.

Jeg håber du kan bruge mit svar, du er velkommen til at skrive igen.

Venlig hilsen