søskendejalousi

Hej Charlotte.
Jeg har to børn; en dreng på snart 6 år og en pige på 2½. Lige siden vi fik vores datter, har vores søns adfærd været præget af jalousi. Han har altid været ”morsdreng” og var nok meget påvirket af at der var meget uro omkring ham da hans lillesøster kom til verden. Det var en svær fødsel, dårlig start på amning og et meget grædende barn. Jeg skammer mig over at skulle indrømme, at jeg havde svært ved at rumme ham i den tid og at jeg ofte var meget opfarende og irritabel overfor ham.
Lillesøster er også meget "morsyg" og foretrækker sin mor det meste af tiden. Jeg kan mærke at jeg er meget frustreret over at opleve at børnene konstant kæmper om min opmærksomhed.
Lillesøster vil meget gerne sin storebror, men han ignorerer hende konsekvent. Det gør rigtig ondt at se hvordan han afviser hende hele tiden, og jeg kan mærke at jeg bliver sur over det. Det er ikke sådan, at han bare engang imellem selv tager initiativ til nogen form for kontakt med hende, og selvom jeg også forsøger at give ham noget alenetid med mig, hjælper det lige lidt. Det er ingen fornøjelse at have en fridag med de to uden far, da jeg hele tiden farer fra den ene til den anden, og har konstant dårlig samvittighed overfor dem begge. Når jeg leger med dem begge to samtidig, er det konstant: "Se mig!”, ”Hør mig!” - og forlader jeg rummet, går der to minutter før de skændes. Når hele familien er hjemme, deler min mand og jeg os ofte, så den ene tager den ene og den anden den anden.
Når jeg kigger på andre søskende på samme alder, kan jeg se at de også kan skændes, men også har stor glæde af hinanden - og det skærer i mit hjerte.
Hvad kan vi gøre for at få vores lille familie til at fungere bedre?

_______________________________________________

Tak for dit spørgsmål.
Når vores børn strides og er jaloux på hinanden sættes vores tålmodighed på prøve.
Det er altid en stor omvæltning for det ”store” barn at få en lillebror eller søster. Din dreng har i 3 år haft mors og fars fulde opmærksomhed, så det er forbundet med store forandringer at få en lille ny i familien.

Hjælp til at finde sin plads
Selv om din søn dybest set, gerne vil dele den glæde med jer, er det også forbundet med sorg og vrede over det tab det har været for ham at miste jeres fulde opmærksomhed. Samtidig føler han sig også tvunget til at skulle forstå og acceptere at han må dele jer med lillesøster. I de allerfleste tilfælde vendes disse negative følelser til noget positivt hen af vejen, men det sker ikke uden hjælp fra os voksne. Han skal have hjælp til at finde sin nye plads i familien.

Søskendejalousi må ikke fornægtes
Jeg kan læse at du havde en svær fødsel og en lidt vanskelig ”førstetid”, hvor amningen tog mange af dine kræfter og ressourcer, og en lille ny datter som græd meget. I har haft en svær tid som ny familie med flere medlemmer, og det har betydet at omvæltningen har været rigtig stor for din søn, fordi du naturligt var træt og brugte dine kræfter mest på jeres lille datter.
Søskendejalousi er en naturlig følelse, som vi ikke må fornægte eksistensen af, når børn rammes af den. Jalousi er oplevelsen af at føle sig tilovers og et forsøg på at få forældrenes opmærksomhed. Selv om det ikke forekommer rigtigt og rimeligt set fra vores side som forældre, er det sådan barnet oplever det, og derfor skal jalousien tages alvorligt, og vi skal være lydhøre for barnets signaler og handle på det, som de fortæller os. Jeg kan læse at du er meget opmærksom på disse ting og handler på dem ved at gøre forskellige ting med dine børn. Hvis vi som forældre benægter og ”forbyder” jalousi-reaktioner mellem søskende, benægter vi noget, som er ganske naturligt, nemlig at vores børn reagerer på, at der kommer en lille ny ind i familien og tager en del af forældrenes tid og opmærksomhed fra dem.
Man kan som forældre tænke at have gjort noget forkert, når vi oplever, at der er jalousi mellem søskende, og når de i perioder strides og skændes voldsomt. Men det er ikke fordi du har gjort noget forkert!

Mød barnet med forståelse
Du skal øve dig i at rumme de følelser som din dreng har, og anerkende og hjælpe ham med at bearbejde og få sat ord på dem. Det betyder ikke at han må slå, skubbe eller lign. til lillesøster, men at du fortæller ham, at du godt kan forstå det er irriterende hvis lillesøster tager hans ting eller ”ødelægger” noget han lige har lavet eller andet der kan være irriterende for ham. For det er hårdt for den store at der pludselig dukker en konkurrent op og driller ham i sin leg eller andre gøremål.
Alle børn vil, efter min bedste overbevisning, konkurrere med sine søskende om forældrenes opmærksomhed – også i familier med gode relationer og søskenderelationer. Og det er der ikke noget at sige til, når de oplever mor eller far sidder med den lille ny i armene. Tænk bare på hvordan vi voksne er sammen med en lille ny. Vi sidder helt tæt med den lille ny, stemmen er kærlig og vi taler med en speciel intens og kærlig stemme til den lille. Alt det lægger vores ”store” barn selvfølgelig mærke til og kan føle sig noget tilsidesat. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal undlade at have den intense kontakt med den lille ny, men vi må have forståelse for, at det ældste barns verden pludselig ser anderledes ud og at det store barn skal have lov til at reagere på det.

Stor omvæltning
For at forstå din søn, skal du tænke, at han inden lillesøster kom, var vant til en kæmpe bevågenhed i alt hvad han foretog sig - både fra mor, far og måske bedsteforældre. Hver en lille bevægelse, hvert et lille ord, hvert en lille trækning om mundvigen bemærkes og kommenteres. Når lillesøster kommer, til sker der en brat overgang, hvor denne bevågenhed skal deles med lillesøster. Sikke en omvæltning!
Jalousi består af tre grundelementer – sorg, vrede og angst. Når det drejer sig om søskendejalousi, sørger din dreng over at have mistet eneretten til mor og far. Vreden handler om, at lillesøster har taget noget af hans plads hos jer forældre, og angsten kredser om hvorvidt mor og far bliver ved med at elske mig.
Det er dog også meget vigtig at være opmærksom på, at det er en fantastik gave at få en lille søskende. Din dreng har (på sigt) fået en lillesøster at dele glæder og sorger med, en at have det sjovt med og lege med. Dette giver mulighed for at have et trygt rum, hvor han kan øve sig i at løse konflikter, udtrykke sine meninger og lære, hvordan man bliver gode venner igen, og muligheden for at kunne afprøve reaktioner helt ud til – og måske over grænsen.

Drop dommer-rollen
Men når børnene skændes, slås og farer i totterne på hinanden dag efter dag, kan det være en hård prøvelse for os forældre. Man kan som du blive vældig træt af det og helt ”forpustet” over de evige kampe.
Det ligger lige for at indtage en rolle som ”dommer”. Man får lyst til at placere ”en skyld” hos en af børnene og finde ud af hvem der begyndte. Men måske finder man ikke ud af, at det faktisk var lillesøster ”der startede” konflikten, fordi hun ødelagde eller tog noget ud af hånden på storebror.
I stedet for dette er mit råd til dig, at have i fokus, at hjælpe din dreng med at få beskrevet hvordan han oplever situationen. Prøv at undlade at dømme, undlade at skælde ud på den man tænker begyndte konflikten. Når din dreng i stedet vil føle din forståelse for situationen, vil det være lettere for ham at opleve konflikten er løst og vil have en fornemmelse af ikke at være ”taber” i konflikten/situationen. Hjælp med at sætte ord på:
”Jeg kan se og høre du er vred over at lillesøster driller dig og tager dine biler når du lige har stillet dem på række. Skal vi give lillesøster nogle andre biler hun kan lege med….må hun låne den gule og den røde?”.

Hjælp dem med at finde løsninger
Hjælp ham/dem med at finde en løsning på problemet, hjælp dem til at finde nogle andre handlemuligheder end at fare i totterne på hinanden. Hjælp dem, vis dem hvordan man kan løse en konflikt. De vil spejle hvad du gør og viser dem. Det kræver tålmodighed og er noget af det der kan være svært i en travl hverdag, hvor man er presset og måske udmattet oven på en hård arbejdsdag, men det vil give bonus og resultat efter et stykke tid, når du går foran og er deres hjælper til at finde ud af hvordan man kan gøre/løse konflikterne.
Det er en god ide at lave noget hver især med dine børn som du gør, da de jo har forskellige behov grundet deres forskellige aldre. Men jeg tænker også det vil være godt med nogle fælles oplevelser hvor I alle fire er til stede og oplever noget sammen. I kan jo godt aftale at du og din mand primært tager den ene eller anden selv om I er sammen alle fire. Giv din dreng nogle fordele ved at være den store, der må gerne være nogle markeringer der viser han har en speciel status ved at han er den største, lige som der må være nogle markeringer for at lillesøster er den lille.
Ros og anerkend din dreng for det han gør godt og gør sig umage med, men husk også at anerkende ham for det han er i stedet for altid at rose eller ikke rose det han gør.

Fri på skift
Du skriver det er anstrengende at have begge børn alene på en fridag fra børnehave og vuggestue. Måske skal dine børn nogle gange skiftes til at holde fri, så du helt kan hellige dig den ene den ene gang og den anden næste gang. Fortæl din dreng at det er dejlig at være sammen med ham på jeres fridag, vis din glæde over for ham og fortæl ham og fremhæv det dejlige og hyggelige.
Det er rigtigt, at man ofte synes at det ser ud til at alle andre har det anderledes end en selv, og det kan man blive ked af, fordi man synes man står i en svær situation. Men jeg tænker at ”de andre ” sikkert også har vanskeligheder og oplever søskendejalousi, du er ikke alene om det. Jeg tror der er mange der kan genkende det du skriver og siger: ”Det er lige sådan vi har det!”

Tal sammen og find konkrete mål
For nogle kan det også være en god hjælp med samtale og rådgivning hos en udenforstående, da man ofte kan se sig blind på vanskelighederne og de kommer til at skygge for de gode ting, samt de muligheder man i virkeligheden har. Prøv at tage en snak med din mand om hvad det bedste er ved at have to børn, hvordan I ønsker jeres familieliv skal være, hvilke værdier og traditioner I gerne vil have i jeres familie. Tal om hvad I kan og vil gøre for at det bliver sådan som I ønsker jer. Tal helt konkret om hvad I vil gøre, hvordan I vil handle. Hav øje for alle de gode og positive ting der er i hverdagen med to små børn, hvis de er blevet lidt væk i alle besværlighederne må I lidt på opdagelse og finde dem frem og dyrke dem lidt. Det er jo – trods alt det hårde arbejde fantastisk at have to dejlige børn.

Jeg tror at I vil finde ”melodien”, fordi I er så opmærksomme, og når man er det som dig/jer, er der en god mulighed for at skabe forandring som vil være til glæde for alle i familien – både de store og de små.
Jeg ønsker det allerbedste for dig og din familie og håber du kan bruge mit svar.

Jeg kan for øvrigt også foreslå dig at læse bogen: ”Barn nr.2 – når familien vokser” af Lykke Møller Kristensen. Jeg tror du vil finde mange situationer du vil kunne genkende og nogle råd som du kan bruge i din egen familie.
Kig dig også omkring her i brevkassen, da der ligger andre gode spørgsmål om søskende jalousi, som du måske kan have glæde af at læse.

Venlig hilsen,