sutter
6. juni 2007
Hvornår kan man tilbyde barnet sut
En sut kan hjælpe barnet med at falde til ro. Men en sut er på ingen måde en absolut nødvendighed - og det er langtfra alle børn der vil tage imod sutten.
Overvejer man at give sit barn sut, bør man under alle omstændigheder vente med at bruge sutter til amningen er kommet godt i gang. Giver man barnet sut med det samme, risikerer man at barnet bliver forvirret omkring sutteteknikken, da sutteteknikken ved brystet, er anderledes end den barnet bruger når det sutter på sutten.
Brug sutten med omtanke
Vær opmærksom på hvordan du bruger sutten i perioden hvor du ammer. For at bevare stimuleringen af mælkeproduktionen er det vigtigt at barnet har tømt brystet helt, for det får tilbudt sutten.
Hellere sut end tommelfinger
Nogle børn har et stort suttebehov og vil, hvis de ikke får sut, sutte på finger. Og så er sutten at foretrække, da det er nemmere at vende barnet fra sutten, end fra tommelfingeren..
Suttesikkerhed
Sutten skal være sikker. Desværre er det svært selv at tjekke. Men den nyeste test fra Forbrugerinformationen viste, at stort set alle sutter på det danske marked lever op til samtlige sikkerhedskrav.
Sutten skal kunne klare både slag og træk. Og så skal skjoldet helst være så stort, at barnet ikke kan få sutten ind i munden. Hvis det alligevel sker, skal der være lufthuller på skjoldet, som barnet kan trække vejret igennem.
For at undgå svamp på den varme, fugtige hud omkring munden, skal du sørge for at finde en sut som ikke slutter tæt til omkring barnets mund.
En ring er nemmere at få fat i, hvis sutten sidder fast i munden på barnet. Derfor anbefales det, at forældre vælger en sut med ring i stedet for knop.
Bind aldrig noget i sutten. Øget vægt i sutten giver nemlig et større pres på fortænderne, så de bliver skæve.
Dyp aldrig sutten i sukker, honning eller juice, som giver risiko for huller i tænderne.
Skoldning
Sutter kan afgive små mængder af kemiske stoffer. Derfor anbefaler Miljøstyrelsen, at sutten skoldes inden brug
Nogle forældre ”renser” sutten i deres egen mund, før de giver den til barnet. Det er selvfølgelig en rigtig dårlig ide, da barnet dermed for forældrenes bakterier. Sutter skal skyldes under vand og skoldes jævnligt. Gerne en gang i døgnet.
Udskiftning
Det er en god ide at skifte sutten regelmæssigt og kun have få sutter i brug af gangen.
Tjek at overfladen på suttens gummidel er hel, uden huller og stadig sikkert fæstnet til skjoldet. Gummisutter bliver med tiden gullige og mørner ved lys og varme. Sutter, der er mørke, klæbrige og fedtede skal altid kasseres. De er nemlig ved at mørne og små gummistykker kan gå af med risiko for, at barnet bliver kvalt eller får dem i den gale hals.
Siliconesutter
Siliconesutter må kun bruges indtil barnet får tænder. Det er nemlig lettere at bide stykker af en siliconesut end af en gummisut. Et stykke af siliconesutten kan sætte sig fast i barnets hals. Siliconesutter er gennemsigtige, mens gummisutter er mere gullige og kan mørne ved lys og varme.
Suttekæder
En suttekæde er ikke nødvendig for, at dit barn kan bruge sut. Kæden kan sagtens undværes. Forbrugerstyrelsens Produktsikkerhedskontor har tidligere undersøgt suttekæder. De fleste var ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning ikke nogen god løsning. Blandt andet var kæderne for lange og de gik i stykker i små dele. De små dele kan sætte sig fast i halsen på et barn. Overvej derfor i stedet at købe flere sutter, så du altid har en erstatning for den, dit barn spytter ud.
Kan du ikke leve uden en suttekæde, så undgå kæder med små dele og tjek, at længden på snoren er max. 22 cm. Husk aldrig at bruge suttekæden, når barnet lægges til at sove eller ligger ned.
Brug aldrig suttekæde, når barnet lægges til at sove eller ligger ned.