var det forkert at lade hende gå om?

Hej Charlotte,

Min datter på snart 7 år har haft fonologiske problemer (udtalevanskeligheder) siden hun var 4. Vi har prøvet meget...
Vi fik hende til talepædagog - selvom talepædagogen mente at det ikke var nødvendigt og at det nok skulle komme af sig selv. Men vi insisterede...
Hun har været på sprogskole. Desværre var pædagogen mere optaget af 3 andre elever med mere alvorlige sprogvanskeligheder...
Vi har her hjemme brugt mange ressourcer på at støtte hende i at stimulere mundens motorik - blæse sæbebobler, tygge tyggegummi, spise gulerødder, lave sjove ansigter til hinanden.....

Da vi nærmede os skolestart talte vi med børnehaven om at udskyde skolestart, men børnehaven mente at det ville blive for kedeligt for hende at gå i børnehave, for hun var bare så skoleklar.
Hun fortsatte med talepædagog i børnehaveklassen, og gik desuden til motorik, da de mente hun havde svært ved at koordinere sine bevægelser.
Ved første forældresamtale i børnehaveklassen var alt fint og godt. Vores datter trivedes i klassen - og blev næsten ikke drillet med udtalen.
Hun elskede at gå i skole, synes det var sjovt at lave lektier og var efter min mening overraskende god til at høre forlyden i ordene.

I foråret var en (ny og uerfaren) børnehaveklasselærer kommet til den konklusion at det ville være bedst for min datter at gå
børnehaveklassen om, hun rykkede ikke hurtigt nok og kunne ikke rime.
Men jeg skal tilføje at jeg oplevede at hun både kunne regne plus- og minusstykker. Så vi var meget i tvivl, men lod os overtale.
I starten af sommeren fandt vi ud af at hun trængte meget til briller. Hun er langsynet og har et dovent øje der bliver behandlet med klap - med meget god effekt.
Nu er hun så startet i ny børnehaveklasse, men hun mistrives og synes det er kedeligt at skulle gennemgå de samme ting en gang til.
Hun savner sin gammel klasse og er ved at gå til af misundelse over deres læse- og matematikbøger. I fritidsordningen og frikvarter undgår hun sine nye klassekammerater - de er så små.
Hun starter morgenen med at skåle om hvor åndssvagt det er at gå i skole, at skulle lære det samme igen og igen, og om eftermiddagen er hun aggressiv, irritabel og trist.
Vi er blevet meget i tvivl om vi traf det rigtige valg da vi lod hende gå om.
Nu mener talepædagogen at vi skal have en psykolog til at se på hende fordi sproget ikke udvikler sig hurtigt nok, men jeg er bange for at vi skal have psykolog på hende fordi der er så stor fokus på
det hun ikke kan og ingen på det hun kan.

Kan du give os et råd om hvordan vi skal forholde os til det hele? Bør vi overveje at sende hende tilbage til hendes gamle klasse?

Mvh. Dorthe


__________________________________________________

Hej Dorthe

Tak for dit spørgsmål til mig her i brevkassen.

Det er en vanskelig situation I står i og jeg kan læse, at I gør jer mange tanker og overvejelser om jeres datters skolegang.

Jeg kan desværre ikke give jer svar på, om det vil være bedst for jeres datter at komme tilbage i sin gamle klasse, da det vil kræve et nøjere kendskab til jeres datter og den hele situation.
Men det er vigtigt, at I reagerer, når I oplever hun mistrives. Det skal hun ikke, det er vigtigt hun får en god oplevelse med sin skolestart.

Jeg tænker lidt tanker når jeg læser dit brev, som jeg vil videregive til dig, dog uden at give dig noget konkret svar på hvad I skal gøre.

Jeg vil anbefale jer, at tage en snak med skolepsykologen, for at finde ud af og sammen få klarlagt, hvad der vil være bedst for jeres datter.
Skolepsykologen vil sætte sig ind i sagen, og finde ud af hvor jeres datter har sine stærke og svage sider, og vil derefter tale med jer og skolen om hvad hun vurderer, vil være det bedste for jeres datter, og hvordan hun bedst kan støttes både af jer og af skolen.

I har også den mulighed, at bede om en samtale med skolepsykologen inden hun taler med jeres datter, så i på denne måde kan blive orienteret om hvad hun tænker at undersøge eller tale med jeres datter om. I kan så fortælle hende om jeres tanker og overvejelser omkring hvad i gør jer af overvejelser om hvorvidt i har taget den rigtige beslutning, ved at lade hende gå et år mere i børnehaveklassen.

Det er selvfølgelig vigtigt, at I også fortæller om jeres datter og om hvordan I ser på tingene. Det er altid rart og vigtigt som psykolog, at forældre er meget aktive og deltagende, da det skaber mulighed for, at få det mest mulige nuanceret billede af barnets situation.
I kender hende jo bedst og kan formidle jeres betragtninger til hende, så disse også kommer med i hendes vurderinger, og være med til at I sammen finder den bedste løsning.

Det kunne måske også være en ide at kontakte børnehaveklasselæren, for en samtale og fortælle og jeres overvejelser og tvivl om hvorvidt det er den rigtige beslutning I har taget. Hvordan oplever hun mon jeres datter er faldet til og trives i den nye klasse. Aftal at holde jævnlige møder og tæt kontakt, for at tale sammen om hvordan det går og om hvordan I kan støtte jeres datter i at falde til i den nye klasse.
Måske i også kunne lave et møde, hvor både skolepsykologen, børnehaveklasselæren og pædagog fra fritidsordningen er til stede.
Det lyder til hun har brug for hjælp til at falde til i den nye klasse og kammeratsskabsgruppe.

Mht. at hun oplever opgaverne i skolen er kedelige, kunne man forestille sig, at hun kunne få nogle opgaver hun finder udfordrende og spændende.
Spørg til hvad læreren har observeret hun finder spændende og udfordrende at arbejde med, og fortæl om hvad I ser og oplever hun kan li´ af opgaver.

Giv det evt. til f.eks. efterårsferien, hvor I vil vurdere igen og tale sammen om hvordan det går.
I den mellemliggende tid, støt jeres datter fuldt ud i den løsning I har besluttet om at hun er i den nye klasse ud fra, at I tænker det er det bedste for hende.

Måske hun mærker jeres tvivl, om hvorvidt I synes det er det bedste for hende, og det kan være medvirkende til at hun ikke selv accepterer den nye klasse.

Inviter nogle af de nye klassekammerater hjem på besøg, så hun får skabt nogle nye relationer.
Samtidig kan hun jo også godt holde kontakt, hvis hun har en lille bedsteven fra den gamle klasse.

Som I kan læse, kan jeg desværre ikke give jer noget konkret svar, men jeg tænker det er meget vigtigt for jer, at få et godt samarbejde og nogle samtaler med de mennesker der er omkring jeres datter i skolelivet.

Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke og håber jeres datter (og I) genfinder glæden ved at gå i skolen.

Håber I kan bruge mine tanker omkring jeres spørgsmål.

Venlig hilsen