God kommunikation i familien med girafsprog

Er I trætte af at skælde ud, true og advare i desperat forsøg på at komme igennem til børnene, så prøv med med girafsprog.

Løs konflikter med konstruktiv dialog
De fleste konflikter og gnidninger kan ende med konstruktive løsninger, hvis både børn og voksne føler sig forstået og får mulighed for åbent og ærligt at fortælle, hvordan de har det. Med nogle enkle teknikker kan du hjælpe dit barn til bedre at give udtryk for sine følelser og behov, og du kan ruste barnet til bedre at kunne løse konflikter og uenigheder.

Vær ærlig
Som forældre gælder det først og fremmest om at være ærlig. Man kan nemt komme til at påtage sig en ”forældrerolle”, dvs. opføre sig, som man har læst eller set andre forældre opføre sig, eller som man tror ”rigtige forældre” opfører sig. Men ærlighed en vigtig faktor i dialogen med børn. En påtaget forældrerolle vil ofte enten forvirre barnet eller blot blive opfattet som ikke alvorligt ment. Børn kender deres forældre og kan mærke, hvornår de er ærlige og giver udtryk for deres oprigtige mening.

Aktiv lytning
Hvis du gerne vil forbedre dialogen med dine børn, er første skridt ”aktiv lytning”. Teknikken indebærer at den voksne repeterer det barnet fortæller, opsummerer og sætter ord på følelser og behov. Aktiv lytning har den funktion, at barnet føler sig forstået, hører sin egen historie gentaget og spejlet af en anden person, og sådan får barnet en indsigt i, hvad det oplever, og hvordan tingene hænger sammen. Aktiv lytning bidrager til at skabe klarhed over barnets situation samtidig med, at teknikken helt basalt opfylder et behov hos barnet: At føle sig mødt og taget alvorligt, eller med andre ord: At blive mødt med empati.
 

Eksempel:

Barn 7 år: ”Jeg hader at komme på fritidshjemmet”
Mor: ”Ja, jeg kan da godt høre på dig, at du er utilfreds. Hvordan kan det være?”
Barn 7 år: ”Der er nogle drenge som driller mig”
Mor: ”Det lyder da heller ikke rart. Hvad siger de til dig?”
Barn 7 år: ”De siger jeg er dum, fordi jeg kom til at vælte en cykel”
Mor: ”Ja, det er jo ikke så sjovt at blive kaldt ”dum” for noget du ikke har gjort med vilje”

Girafsprog
Man kan også øve sig i hensigtsmæssig og indfølende kommunikationen ved hjælp ”Girafsprog” udviklet af psykologen Marschall B. Rosenberg.
Girafsprog lægger op til en dialog, hvor både den voksne og barnet får mulighed for ærligt at fortælle, hvordan man har det, og hvad man gerne vil have - uden at kritisere.
Det kan godt være lidt af en udfordring i starten, og kræver måske lidt øvelse, men man opdager hurtigt, at både børn og voksne bliver mere bevidste om deres følelser og forventninger, og får lettere ved at udtrykke dem ved at benytte Girafsprogets 4 trin:

1. Forælderen skal ærligt udtrykke sine iagttagelser
2. Forælderen giver udtryk for den følelse som et resultat af iagttagelserne
3. Forælderen informerer om sine behov
4. Endelig anmoder den voksne om at få sit behov opfyldt

Eksempel:

1. Jeg kan se at du ikke har spist din madpakke
2. Jeg er bekymret for at du bliver træt i løbet af dagen hvis du ikke spiser din madpakke
3. Jeg vil gerne have at vi laver din madpakke sammen i morgen, så vi er sikre på at du får noget med du godt kan lide.
4. Skal vi lave den aftale?

Girafsprog er opkaldt efter giraffen, som er det af alle landdyr, der har det største hjerte, og som desuden har en lang hals, der giver mulighed for et godt overblik. Girafsprog kaldes også ”et sprog fra hjertet”, fordi det er den form for kommunikation, der bedst kan bruges til at give udtryk for det der rører sig i os, for vores følelser og behov.