Kræsne børn findes ikke

Mange forældre kender situationen ved aftensmadsbordet med kræsne børn, der rynker på næsen af squashen på tallerkenen. I Danmark har vi ikke tradition for mad i skolerne, men skolehavekonceptet "Haver Til Maver", der har eksisteret siden 2006 med støtte fra Nordea-fonden, har netop til formål at give børnene et bedre forhold til mad. Nu viser ny forskningsprojekt, at det landsdækkende skolehaveprojekt ’Haver til Maver’ ikke bare giver børn lyst til at smage på mere med åbent sind, men også øger deres generelle trivsel i skolen.

Kræsenhed er en voksenkonstruktion
Karen Wistoft, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, står bag forskningsprojektet, der studerer udbredelsen og effekterne af Haver til Maver-skolehaveprojektet. 

”Kræsenhed er en voksenkonstruktion,” fortæller Karen Wistoft: ”Når børnene går i haverne, tænker de slet ikke i kræsenhed. I skolehaverne, hvor de selv har været med til at dyrke maden, motiveres de derimod til at smage på mere. De har stor tillid til deres egen mad, og der opstår en kultur, hvor det er sejt at smage på grøntsager. De efterspørger ligefrem at smage på grøntsager, de ikke kender.” 

Bedre trivsel i skolen
En anden hovedkonklusion fra rapporten viser, at undervisningen i skolehaverne påvirker børnenes personlige udvikling og giver dem lyst til at lære mere. 87 % af forældrene til børn i skolehaverne oplever, at deltagelsen i skolehaver har givet deres børn nogle succesoplevelser. Karen Wistoft peger også på skolehavernes relevans i forhold til skolereformens formål om at øge trivslen for eleverne:

”Den udendørs undervisning åbner op for, at lærerne kan gøre brug af nogle flere pædagogiske værktøjer som anerkendende pædagogik, der i sidste ende kan være med til at mindske mobning. Børnene opfatter skolehaverne som ´Jordens bedste klasselokale’. De har det sjovt, og haveundervisningen giver dem mulighed for at samarbejde på nogle nye måder. Den fagligt svage dreng kan pludselig blomstre op, når det viser sig, at han er den bedste til at få gang i udeovnen.”

Fakta om skolehavekonceptet Haver til Maver
Haver til Maver er et tilbud om skolehaver til skoler. Idéen er, at skoleklasser kan få lov til at dyrke deres egen have og komme ud i naturen og lære at lave simple og sunde måltider. Gennem undervisning og oplevelser udvikler børnene deres viden om landbrug og råvarer, fødevarer og sunde madvaner, bæredygtighed og natur.
 
Initiativtageren bag det gastronomiske skolehavekoncept er Søren Ejlersen: ”Alle børn har ret til en have og jord i hovedet”
 
Formålet er at få flere børn involveret i havedyrkning og madlavning og give dem naturoplevelser, glæde, læring og sociale gevinster via deltagelsen i skolehaver, hvor de dyrker egne råvarer og laver mad.
 
Haver til Maver har eksisteret i 10 år – siden 2006, hvor de første skolehaver blev etableret på Krogerup Avlsgaard. Siden har interessen for at starte Haver til Maver-skolehaver op rundt om i landet været enorm. I dag findes Haver til Maver-skolehaverne over hele landet.
 
I praksis sker undervisningen i skolehaven på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk, i Bernstorff Slotshave i Gentofte Kommune og via en lang række lokalforeninger fordelt over hele landet. I alt er over 20 kommuner tilknyttet Haver til Mavers skolehaveundervisning, og over 8.000 børn, primært i 4-6. klasse, får jord under neglene i det, som kaldes: “Jordens bedste klasselokale!”.
 
Skolehaverne er løsningsmuligheder på velfærdsudfordringer: Udbredelsen af skolehaver kobles i kommunerne sammen med en række velfærdsudfordringer, som skolehaverne medtænkes i som løsningsmuligheder. Bl.a. udfordringer som fx skolereform, sundhed, miljø, bæredygtighed og økologi, lokalsamfundsudvikling, social ulighed og integration.
 
Støttekroner: Det er Nordea-fonden og de lokale kommuner, som støtter skolehaveprojekterne i Haver til Maver. Nordea-fonden har støttet med 10 mio. kroner.
 
Haver til Maver er en landsdækkende almennyttig forening, der arbejder for at styrke primært børn og unges engagement i bæredygtighed, madkultur og sundhed.