Tunfrikadeller til aftensmad

Man kan få meget god mad på dåse - det er bare om at komme i gang, mener Helle Brønnum og hendes datter, Louise Beck Brønnum. Sammen har udgivet kogebogen "Dåseskjul" som er en hyldest til alle de lækkerier, som egentlig findes på dåse, og som man kan kreere de skønneste retter med - blot man er lidt kreativ og sætter sig ud over dåsemads-tanken.

Her får du deres helt vidunderlige opskrift på tunfrikadeller med frisk tomatsovs. Og vi lover at den smager himmelsk, for den er afprøvet af redaktionen til stor begestring :) God fornøjelse.

Til 2 personer skal du bruge:

DELLER

  • 1 skive daggammelt brød (det meste kan bruges)
  • 1 dl. mælk
  • 1 dåse tun i olie
  • 4 kviste bredbaldet persille
  • 1 spsk. friskrevet parmesanost
  • 1 spsk friskrevet citronskal
  • 2 kviste oregano
  • 1 æg

TOMATSOVS

  • 250 g friske små tomater
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. rosiner
  • Evt. lidt chiliflager
  • Salt og peber
  • 1 spsk. pinjekerner
  • 2 kviste bredbladet persille
  • 1 nip sukker

SÅDAN GØR DU

  1. Udblød brødet uden skorpe i mælken. Pil blandene af persille og oregano, og hak fint. Rør tun, brød, krydderurter, citronskal, ost og æg sammen, og smag til med salt og peber.
  2. Steg små boller formet som frikadeller i ovnen ved 200 grader i ca. 15. minutter i alt.
  3. Skyl tomaterne og steg dem i olivenolie på pande. Inden væden trænger for meget ud, pilles og hakkes hvidløg, og det steger med.
  4. Tilsæt rosiner og pinjekerner, og når det bliver mere fugtigt, så også persille, salt, peber, chili og sukker. Vend evt. tundellerne op i tomaten, eller server hver for sig.

Mums!