7/7 ordning fungerer ikke

Kære Charlotte,

Jeg er en far på 35 år, som har en datter på 5 år. Da vi blev skilt var vores datter kun ca. 1 år. Moren foreslog 7/7 deleordning, men jeg syntes, det var bedst, at hun boede fast hos sin mor, og at jeg så hende hver tirsdag og hver anden weekend.

Det fungerede fint, indtil moren skiftede kæreste næsten hver måned. Min datter reagerede meget voldsomt. Om natten vågnede hun med skrig, og om dagen var hun forvirret. Jeg ændrede samværet til 7/7, fordi jeg mente, det var bedst for min datter at få lidt mere ro på.

Moren har nu gennem tre år haft fast kæreste, og de har fået et barn sammen, men de har også flere gange været gået fra hinanden.
Jeg har de sidste tre år haft en kæreste, som selv har to små børn på samme alder. Vi er flyttet sammen i januar i år.

Jeg har ofte lavet aftaler med moren, men hun laver konstant om på dem, eller lyver. Jeg har også i lang tid, været frustreret over, at min datter siger, "mor siger, din kæreste er dum" eller "min mor siger, du ikke kan lide mig".

Mig og min kæreste har hjulpet min datter rigtig meget med at styrke hende. Hun har let til tårer, der skal ikke så meget til, før hun lukker sig inde i sig selv. Min datter har igennem et par år givet udtryk for, at hun hellere vil være hos sin mor.

Skal min datters samvær ændres fra 7/7 ordningen til hver anden weekend, fordi hun savner sin mor? Til et hjem, hvor der er meget stress, hvor kæresten kommer og går. Moren skal hele tiden lave noget, fordi hun ikke kan sidde stille, og min datter skal muligvis underholde sig selv meget af tiden med tablet/ tv.

Eller skal hun være hos mig og min kæreste, hvor der er ro på, og hvor tingene tit er de samme. Sengetid, spisning, læsning, den samme, som afleverer børnene i børnehave osv.

Jeg er simpelthen så ked af det, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg vil gøre alt for, at min datter trives og bliver glad.

David



Kære David,
Tak for din mail.

Mange forældre synes som du, at det er meget svært at finde ud af, hvordan man gør det bedst muligt for sit barn, når man skal være familie på anderledes betingelser, og ens barn ikke skal være sammen med begge sine forældre på fuld tid. Mange fortæller, at det allersværeste ved at være skilt er, at man ikke er sammen med sit barn hver dag.

Det er svært, men man er nødt til at acceptere savnet som et grundvilkår i det nye liv, både for forældre og for børnene.

Det er vigtigt, at forældre anerkender barnets savn, det kan være en god hjælp til, at barnet finder sig tilrette i livet på skift med mor og far.

Vi kan ikke - hvor gerne vi end vil – fjerne savnet af den anden forælder.

Da I blev skilt var jeres datter helt lille, og I besluttede, at hun skulle bo hos mor og være hos dig hver anden weekend og en hverdag i ugen. Det var en god løsning, for helt små børn har brug for en fast base, netop som din datter havde hos sin mor. I har ændret jeres ordning, så hun nu er 7 dage hos far og 7 dage hos mor. Men du er ikke sikker på, din datter er tryg og trives med denne ordning længere.

Derfor spørger du, om I skal ændre ordningen igen, så din datter får fast base hos dig eller hos sin mor og samvær hver anden weekend og en hverdag med den anden forælder.

Først vil jeg gerne sige til dig, at det er vigtigt at reagere – netop som du gør, når du oplever forandringer med din datter. Man skal altid stoppe op og undersøge, om der er mulighed for, at tingene vil fungere bedre på andre måder.

Jeg kan ikke konkret svare dig på, hvad der vil være bedst for din datter, det vil kræve et nøjere kendskab til jeres situation.

Men jeg kan fortælle dig, at generelt er det sådan, at nogle børn, også større børn, trives bedst med en fast base, hvor de bor hos mor eller far og har samvær med den anden forælder. Andre børn trives fint med deleordning.

For at en deleordning lykkes bedst muligt, kræver det et godt samarbejde forældrene imellem, og det også nødvendigt at bo rimelig tæt på hinanden.

Jeres datter skal på ingen måde have ansvar for at vælge og beslutte, hvor hun vil bo, det er et helt urimeligt valg, som hun ikke kan eller skal tage. Det er jeres ansvar som forældre at beslutte ud fra, hvad I tror, er det bedste for hende.

Når I har besluttet, hvordan det skal være fremover, skal I, hvis det er muligt for jer, sammen fortælle det til hende, så hun oplever, at både mor og far er enige om, at det er det bedste for hende. Hun har brug for, at I viser hende, I er enige om beslutningen. Det vil lette hende - og forhåbentlig vil hun slippe for at komme i en loyalitetskonflikt i forhold til den ene eller jer begge.

Du beskriver, at du og din ex. lever meget forskellige familieliv. Det kan børn som udgangspunkt godt finde ud af, når der er en god kontakt, accept og respekt for den andens måde at være familie på.

Det er i orden at tænke om sin ex, at hun har dårlige motiver, men det er vigtigt, du ikke viser det for din datter. Hun vil komme i en loyalitetskonflikt, hvis mor rakker ned på far, eller hvis far udspørger negativt til den nye kæreste eller andet hjemme hos mor - og det er ikke rimeligt for din datter.

Du og din ex bliver nødt til, trods uoverensstemmelser, at tale ordentligt til og om hinanden. Det er afgørende for, hvordan jeres datter vil fungere, trives og sikres den bedste udvikling. Hendes behov skal være i centrum - og hun har behov for, at mor og far kan tale med hinanden i en ordentlig tone.

Jeg ved, det er en kæmpe udfordring for mange forældre, der er skilt, at mestre samarbejdets kunst, men det er vigtigt for børnenes skyld. Alle undersøgelser og forskning viser, at børn, hvis forældre magter dette, klarer sig bedst i livet efter forældrenes skilsmisse.

Det giver børn tryghed, når de mærker forældre, der tager ansvar og kan finde ud af de praktiske ting sammen på en ordentlig og anstændig måde, og kan tale sammen i en ordentlig tone.

Jeg læser det som, at du og din ex har store vanskeligheder med at tale sammen. Jeg vil anbefale jer, at få noget hjælp til at få en hensigtsmæssig kommunikation hos f.eks. en psykolog eller familierådgiver. Det vil være en god hjælp til jer, og det vil give jeres datter meget mere ro og en bedre trivsel.

Når I skal tale om, hvordan og hvor jeres datter skal bo i fremtiden, er det vigtigt at se på, hvem hun er mest knyttet til, hvor hun mon helst vil være. Der kan også være nogle praktiske ting at tage hensyn til i forhold til skole, fritidsaktiviteter, jeres arbejdstider og andet.

Det kan være svært, for der findes ikke enkle løsninger. Jeg ved, der er mange følelser i spil, men jeg ved også, at I begge (som alle forældre) ønsker det bedste for jeres datter.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og ønsker jer alt det bedste i tiden frem.

Venlig hilsen
Psykolog og familierådgiver
Charlotte Clemmensen