Anders Morgenthalers alfabet
25. juli 2014

Med Morgenthalers alfabet får man en dyrefabel for hvert bogstav i alfabetet - som I selv kan læse. Historierne kan læses på en gang eller en ad gangen, lige præcis som det passer jer.
Fablerne er ikke for lange og har hver en sjov pointe, hvilket adskiller bogen fra fra andre historier for begynderlæsere. Sætningerne er korte og ligefremme og er skrevet i et let tilgængeligt sprog, så den nyudklækkede læser kan følge med.
Læs om A - som i Arne, Asbjørn og Astas skildpaddeskjold, der på mystisk vis forsvinder, læs om R - som i duen Rosa, der finder et fremmed æg i sin rede eller læs om F - som Frida og Flora, to virkelig trætte og småsyge elefanter ... Historierne er samlet i et fint bokssæt med 7 bøger, som hver indeholder 4 dyrefabler!










































