ansvaret skal hvile på forældrene
17. august 2007

Børnefamilierne skal fremover selv tage et stort ansvar, når balancen mellem arbejdslivet og familielivet skal forbedres og det betyder blandt andet at der skal indføres forældrebetalte madordninger i skoler og børnehaver. ”Det skal ikke koste samfundet eller gøres til et problem, som det offentlige skal sørge for at tackle”, siger Carina Christensen til Kristeligt Dagblad.
”Vi vil skabe gode rammevilkår for familierne. Men vi vil lægge ansvaret tilbage til familierne, for der har i mange år hos oppositionen været en tendens til at tage ansvaret fra familierne, til at tømme familierne for funktioner og i højere grad gøre det til samfundets børn end forældrenes børn. Vi skal styrke familierne og gøre dem robuste ved at skabe gode rammebetingelser for dem”, siger Carina Christensen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, 16. august 2007










































