Appelsindans
16. maj 2008

Det skal du bruge: Nogle appelsiner og en pladespiller.
Konkurrencen leges parvis - dreng og pige - som helst skal være nogenlunde lige høje. Parrene får udleveret hver en appelsin og stiller sig op med front mod hinanden. Appelsinen skal nu anbringes mellem deres pander og holdes fast der, hænderne skal foldes på ryggen.
Så tændes der for noget musik, og parrene giver sig til at danse. Alt mens dansen går, skal de passe på appelsinen, som endelig ikke må ryge på gulvet. Men det kan ikke undgås at appelsinen efterhånden bevæger sig nedad og det ser meget pudsigt ud fra tilskuerpladserne. "Ofrenes" hænder skal naturligvis stadit holdes på ryggen, hvilket tit medfører nogle højst besynderlige dansebevægelser.
Når et par er så uheldige at tabe appelsinen på gulvet, udgår det af legen. Det par, der er sidst tilbage på dansegulvet, har afgjort konkurrencen.
Kilde: Fødselsdagssjov af Claus Zimba Dalby










































