blødgørere
17. maj 2005

Gamle plastgulve, der indeholder blødgørere som f.eks. vinyl, mistænkes for at være en væsentlig årsag til den eksplosive vækst af astma og allergi hos børn.
”Det er et meget skræmmende perspektiv, at der kan være sundhedsfarlige gulve i offentlige danske institutioner, især når vi ved, at et stigende antal børn og unge får allergi, uden at vi kan forklare hvorfor,” siger Lene Garsdal, læge og sundhedspolitisk ordfører i SF til Nordjyske Stiftstidende.
Danmarks Tekniske Universitet har undersøgt mere end 11.000 børn, og konkluderet, at børn, der vokser op i hjem med PVC-gulve har tre gange så stor risiko for at udvikle astma og allergi. En fare, der langt overskygger risikoen for at udvikle astma eller allergi af de mere velkendte årsager, som når mor og far ryger, mor ryger under graviditeten eller når kæledyret har pels.










































