børnenes kunstbog
23. november 2009

Forfatter: Alan Fletcher
Originaltitel: The Art Book for Children
Oversat af: Margrethe Schack
Bestilling: Bogen kan bestilles her ... >>
Hvordan maler man følelser? Kan man male støj? Hvor mange tuber maling har van Gogh mon brugt til sine solsikker? Er Claude Monets billeder virkelig lavet af malerklatter? Mon Mona Lisa keder sig?
Dette er nogle af de spørgsmål Børnenes kunstbog stiller for at stimulere kreativitet og fantasi - og for at komme til at tale med børnene om, hvad kunst er.
Bogen præsenterer, på en uhøjtidelig og vedkommende måde, børnene for 30 at de store kunstnere, deres ideer og værker. Den viser hvor forskelligt kunstnerne formår at udtrykke sig og får børn og forældre til at fundere over og snakke om, hvorfor kunstnerne skaber deres værker, som de gør. Illustrationerne er store og tydelige, og giver barnet en god fornemmelse af farver, former, strukturer og mønstre.
Min 5-årige datter og jeg kunne simpelthen ikke undgå at blive inspireret og måtte straks udfordre vores egne kreative evner, hvilket resulterede i at der kom nogle helt nye streger på papiret - samt en helt vidunderlig snak om hvad der skal til at skabe et kunstværk ...
Bogen kan varmt anbefales!










































