De kompetente forældre

Titel: De kompetente forældre
Forfatter: Margrethe Brun Hansen
Forlag: Aschehoug
Bestilling: Online>>

I bogen "De kompetente forældre" ser pædagog og psykolog Margrethe Bruun Hansen nærmere på, hvad det er, der gør, at der i dag er så mange urolige og opmærksomhedskrævende børn. Margrethe Bruun Hansen mener, at børnenes adfærd er en afspejling af forældrenes. Resultatet er, at tilværelsen bliver mere besværlig for både børn og forældre samt for andre, der tilbringer en stor del af hverdagen sammen med børnene.

Uden at vide det, kommer forældrene nemlig til at hindre deres børn i at udvikle de kompetencer, børnene egentligt er udstyret med. Sådan bør det ikke være, og sådan behøver det heldigvis heller ikke at være. Derfor har Margrethe Brun Hansen skrevet denne bog, der i en optimistisk tone fortæller, hvordan udviklingen kan ændres til gavn for både børn og voksne. Forfatteren begrunder og forklarer, så læseren får en klar forståelse af, hvad problemerne består i, og indsigt i, hvad det vil sige at være en kompetent forælder.