dét der bliver tilbage

Forfatter: Bo Green Jensen
Omfang: 208 sider
Pris: 153 kr. (Spar 23%)
Forlag: Rosinante

Bogen kan bestilles her >>

Indlevende og rørende portræt af en far, der skal finde sig til rette i en svimmel tid med skilsmisse, bryllup, børn og delebørn. En intelligent og personlig beretning om hverdagens store sorger og glæder, der vil vække genklang i alle, der lever familielivet.

»Jeg tænker på, da jeg selv fyldte 40. Efter tyve år med stress, forvirring og misbrug, havde jeg en
fornemmelse af at være nået frem. Der var en hustru, en datter, et hjem og et job. Jeg kunne endelig se, hvad det handlede om, og intet kunne for alvor gå galt. Tal om at gøre sig skyldig i hybris. Ti år og to skilsmisser senere er jeg klogere. Jeg ved, at det handler om Rose og Laura.«

Ømt og meget ærligt skriver han om de store omvæltninger, der er sket i de sidste 8 år af hans liv. Først en skilsmisse med konen Lili, som han har været sammen med siden gymnasiet, siden bryllup
med Marianne, som han når at få datteren Rose med, inden de også går hver til sit. Mens alt omkring ham ramler sammen, holder hans to, snart tre, så fire døtre ham oppe. Dét der bliver tilbage bliver således først og fremmest et meget fint portræt af en far. Eller som Bo Green Jensen selv skriver: »Man drømte om at score sejrsmålet, gå på Månen, takke for Nobelprisen. I stedet blev man Far til Fire.«