diarre af stress

Hej Charlotte.

Jeg fik langvarig diarre efter en udlandsrejse tilbage i 97, blev undersøgt på kryds og tværs, og fik diagnosen irritabel tyktarm. Kunne leve som jeg plejer med rejser, shopping osv. Altså en normalt liv....
Men så i 2004 fødte jeg en datter. Det var en hurtig fødsel, og min datter var fin og velskabt. Hendes hjertelyd forsvandt under dog fødslen, og hun fik elektroder på hoved, og de besluttede at tage hende med sugekop, hvilket medførte at jeg sprang i mellemkødet.
Efter fødselen kom der rigtig godt gang i diarreen, op til 10-15 gange fortrinsvis om morgen. Jeg fik foretaget en masse undersøgelser, som viste at alt var normalt - så det måtte være en irritabel tyktarm.
Jeg fik besked på at skulle undgå kaffe, te, cola, men det blev ved i stride strømme, og nogle gange kunne jeg ikke nå på toilettet. Tiden hvor jeg skulle begynde på job igen nærmede sig, så der skulle bare gøres noget. Jeg startede på akupunktur og tog 10 behandlinger, uden at det hjalp på problemet.
Jeg tog til lægen igen og fik foretaget flere undersøgelser på hospitalet, da en læge pludselig stoppede op da jeg spurgte hvordan det kunne være at problemet var blevet værre efter jeg havde født.
Så nu skal jeg have undersøgt ringmuskelen, for lægen mener at det kan være den der har taget skade under fødselen...
Selv har jeg gået og overvejet hvorvidt det kan skyldes noget psykisk. Kunne en hurtig fødsel, et kolikbarn som kun jeg kunne trøste, og en alt-i-alt stresset barsel resultere i diarre?

Venlig hilsen J

_________________________________________________________



Hej J

Tak for dit spørgsmål.

Sikke en omgang du har været igennem med en masse undersøgelser og behandlinger.

Jeg kan desværre ikke svare dig konkret på om din fødsel og det at have et barn med kolik kan have så store psykiske belastninger for dig, at det gør du får mave og tarm problemer.

Men jeg kan fortælle dig, at det at have et barn med kolik for alle der oplever dette er en meget stor psykisk belastning.

Det er meget voldsomt for forældre, at opleve, at man ikke kan trøste sit barn, og mange forældre oplever det meget forfærdeligt ikke at have en følelse af at kunne tilfredsstille sit barns behov. At opleve, at mad, søvn, bleskift og kærlighed ikke er nok til at trøste er en meget voldsom og for nogle en traumatisk oplevelse og tid at gå igennem.

Det kan være en vældig stor belastning, når man oplever de forventninger man har til sit moderskab brister. Nogle kvinder oplever, at de har mistet det barn de havde drømt om at være mor til, når de får et barn der har kolik. Man mister det man havde drømt om, det man havde forestillet sig og det man havde håbet på. Selvfølgelig har man fået et andet lille dejligt barn, men for mange kvinder er det svært at håndtere, at det er SÅ anderledes i forhold til hvad man havde drømt om.
Det er meget tabubelagt at tale om, at det barn man har fået slet ikke lever op til de forventninger man havde, og det er især svært at tale med andre om denne følelse, da alle jo synes det er vældig synd for det lille barn, at det har smerter og ikke kan falde til ro ved almindelig trøst. Alle voksne har den følelse, at man må gøre alt for at få barnet til at falde til ro, det gør ondt på os når små børn lider.
Dette kan være medvirkende til at man som mor ikke føler sig forstået og anerkendt for de maget blandede følelser der opstår når man er meget belastet, træt og fuldstændig udkørt af manglende søvn og den belastning det er ikke at kunne trøste sit barn. Al fokus bliver på det lille barn og man kan som mor føle sig overset, og opleve, at der ikke er nogle der passer på en selv, alt kommer til at handle om den lille nye.

I min praksis oplever jeg en del kvinder der har børn med kolik, og de fortæller hvor lindrende det er at få sat ord på de følelser der opstår når man føler sig fuldstændig magtesløs og udkørt. Det er vigtigt at få bearbejdet de svære følelser man oplever når man har et barn med kolik. Få sat ord på følelserne og få en forståelse af, at de følelser og tanker man oplever i denne forbindelse ikke betyder at man er en dårlig mor og at det ikke betyder man ikke elsker sit barn, men er følelser og tanker der er naturlige når man er så presset i sit liv og er udsat for en overbelastning som mange er, når de oplever at deres barn har kolik.
Mange kvinder får også en oplevelse af at de ikke duer og ikke gør noget der er godt for deres barn når de ikke kan trøste det. Det kan være godt at få hjælp til at se på og få øje på alle de mulige og umulige ting mødre forsøger at gøre for deres lille barn med kolik. Faktisk er det i mange tilfælde helt fantastisk hvad mødrene prøver og forsøger, for at gøre det allerbedste for deres børn.
Kvinderne gør alt hvad de kan for at lindre deres børns smerte og gråd og det kræver så mange kræfter.
Hverdagen bliver så fyldt af de svære stunder, at de gode stunder bliver væk i ens bevidsthed, og disse gode oplevelser er nødvendige at få frem for at kunne magte de svære stunder med et barn med kolik.

Jeg tænker på, om du har talt med nogle om dit fødselsforløb, som jeg læser også var en voldsom oplevelse for dig. Har du talt med nogle om hvordan du have det, hvad du tænkte og følte i situationen. Hvordan du havde det bagefter og hvad du gjorde dig af tanker? Har du og din mand talt sammen om hvordan i hver især oplevede fødselsforløbet og tiden bagefter?
Måske kunne det være en ide for jer at få talt med nogle om også de psykiske aspekter omkring jeres fødsel og jeres tidlige forældreskab. Du har taget meget fint vare på dig selv i forhold til de fysiske ting med at gå til undersøgelser og behandlinger, men har du også tænkt på at handle på de psykiske, og har din mand.
Det lyder til at det har været en hård tid for jer at blive forældre med de belastninger som I har været udsat for, så hvem har passet på dig og jer to.

Hvis du på nogen måde er i tvivl om, hvorvidt dine fysiske gener kan være forårsaget af dine psykiske oplevelser, kunne det måske være en god ide for dig at kontakte en psykolog og få talt om dette.

Jeg ønsker dig stort held og lykke fremover og håber du kan bruge mit svar til dig.
Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål.

Med venlig hilsen,