flertal for at fjerne moms på frugt og grønt
6. november 2007

"Vi har pligt til at sikre især vores børn en sundere livsstil og dæmme op for den eksplosion af livsstilssygdomme, som truer de børn og unge, der vokser op nu. At skåne børn for reklamer for usund mad er det mindste, vi kan gøre", siger Hjerteforeningens formand Henrik Sillesen.
Forbrugerrådets formand, Camilla Hersom er helt enig:
"Vi er gået sammen om at stille disse krav, fordi vi ikke længere kan vente. Livsstilssygdomme har antaget nærmest epidemiske proportioner. Især svær overvægt, som nu er et hastigt voksende problem blandt både børn og unge. Følgesygdommene er mange og er ikke kun en belastning for den enkelte, der bliver ramt, men for landet som helhed. Det er simpelthen for dyrt at bare lade stå til".
Og her midt i valgkampen tegner sig der efterhånden et flertal for at følge i hvert fald et af kravene. Både Venstre og de Konservative har nemlig opgivet deres afvisende holdning til kravet om at fjerne moms på frugt og grønt, og de ønsker nu at nedsætte en forebyggelseskommission, der skal undersøge i hvilket omfang tiltaget vil gavne folkesundheden og være med til at bekæmpe fedme.
Ifølge Forbrugerrådet er der også den danske befolkning stor opbakningen til at fjerne momsen på frugt og grønt. Næsten 90 procent af de adspurgte i et repræsentativt sammensat forbrugerpanel støtter forslaget eller erklærer sig delvis enige i det.
De sunde krav til politikerne er:
1. Fjern moms på frugt og grønt
2. Forbyd markedsføring af usund mad og drikke over for børn
3. Mærk alle fødevarer med et simpelt mærke, så man kan skelne mellem sundt og usundt
4. Indfør sunde mad- og frugtordninger i alle skoler og










































