Fuldkornsboller
10. februar 2015

Du skal bruge ...:
∙ Ca. 500 g hvedemel
∙ 150 g havregryn
∙ 200 g rugmel
∙ 100 g fuldkornshvedemel
∙ 1 dl yoghurt
∙ 5 dl lunken vand
∙ 1 tsk salt
∙ 25 g gær
∙ 1 æg til pensling
Sådan gør du ...:
∙ Rør gær og salt ud i det lunkne vand. Rør det derefter sammen med yoghurt, fuldkorshvedemel, rugmel og havregryn.
∙ Ælt hvedemel i dejen til den er smidig og glat.
Dæk dejen til og lad den hæve et lunt sted i ca. 30 min.
∙ Ælt dejen godt igennem igen og tilsæt evt. lidt mere hvedemel. Dejen skal efterhæve i yderligere 30 min.
∙ Slå herefter dejen ned og ælt den godt igennem.
∙ Del dejen til 12 boller og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
∙ Lad bollerne hæve i 20-25 min. Pensl evt. bollerne med æg og drys havregryn over.
∙ Bag bollerne ved 225°C i ca. 18-20 min til de er gyldne og lyder hult, når man banker på bunden.










































