gravid - og mangler overskud

Kære Charlotte
Jeg er gravid i 11. uge og det har medført en masse omvæltninger i mit liv, som er svære at vænne sig til og acceptere.
Min kæreste og jeg er glade for graviditeten og den var planlagt.
Jeg har haft en del kvalme, den kommer som et lyn fra en klar himmel lige fra morgen til aften. Ændret smags- og lugtesans har præget min hverdag i negativ retning.
Jeg synes det er svært at acceptere, at mad jeg før var vild med at spise, nu gør mig dårlig bare ved tanken om det. Nogle gange kan jeg være så sulten uden egentlig at have lyst til noget som helst mad. Men jeg må jo spise alligevel.
Jeg sover dårlig om natten pga. utrolig tissetrang og dermed toiletbesøg 4 gange næsten hver nat.
Før jeg blev gravid meldte jeg mig til en efteruddannelse, som nu viser sig at være meget mere krævende end jeg forventede. Jeg er så
energiforladt når jeg kommer hjem fra arbejde, at jeg ikke har overskud til at læse og løse opgaver.
Pensum er så omfattende og dermed er presset så stort, så jeg føler, at jeg ikke magter det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, da det er min arbejdsplads som har betalt for studiet. Jeg tænker på det hele tiden og græder over det. Jeg fortryder næsten, at jeg har meldt mig til studiet. Før jeg blev gravid tænkte jeg, at jeg da sagtens kunne klare at læse ved siden af jobbet, det er der mange andre gravide, som også gør. Ja, jeg tænkte faktisk, at jeg nok skulle kunne klare alt det, som
jeg klarede før jeg blev gravid. Men jeg har erkendt, at det kan jeg ikke. Det der går mig mest på og ophober sig i tankerne er dog studiet efter arbejde, som jeg føler jeg ikke kan klare. Jeg har altid sat store krav til mig selv hvad angår læsning, opgaveløsning eksamen mm.
Jeg prøver også at tænke på, at det snart er og jeg bare skal tage det mere med ro. Men det er svært at tænke positivt om studiet, når jeg knap nok når at få læst i løbet af ugen pga. træthed og kvalme.
Hjælp mig – hvad skal jeg gøre, hvordan skal jeg tænke og hvordan skal jeg prioriter?

Kærlig hilsen
Den fortvivlede

_______________________________________________________________


Kære fortvivlede

Tillykke med din graviditet.
At være gravid og vente (sit første) barn sætter dig i en overgangsperiode i dit liv, der medfører både indre og ydre forandringer. Et barn skal komme til verden, en mor skal dannes og en familie skal etableres.

Graviditeten er en speciel tid, hvor du befinder dig i noget man kan kalde et grænseland, et ingenmandsland. At være her udgør at du befinder dig i en grænsetilstand, mellem forskellige identiteter, hvor du endnu ikke har antaget din nye identitet som mor. Du er på vej ind i moderskabet, og du er ikke længere ”ikke-mor” og heller ikke mor endnu. For de fleste giver dette sig udslag i en forbigående følelse af tomhed, hvor du er i færd med at skifte fra en identitet til en anden.

Du bliver naturligt mere optages af dig selv og det der sker med dig i forhold til din graviditet og de fysiske forandringer det medfører for dig.
Du kommer ind i et ukendt landskab, hvor man kan sige du mangler kort og kompas, og du har brug for at orientere dig på den rejse du er påbegyndt. Der er derfor mange kvinder der retter opmærksomheden indad, den indre verden bliver vældig central og den ydre lidt mere perifer. Træthed og større søvnbehov bevirker, at du i denne fase bliver mindre social og får større behov for ro, hvile.

De fysiske forandringer du beskriver du oplever, er helt normale, nu du befinder dig i første trimester af din graviditet.
Jeg vil dog anbefale dig at tale med din læge om disse ting, for at sikre, at alt er som det skal være, trods at du føler du ikke har det godt.

I løbet af det første trimester skal din krop vænne sig til at være gravid. I starten ser du jo ikke gravid ud, og du føler måske slet ikke graviditeten andet end som et dagligt ubehag.
Dit humør kan i denne periode svinge voldsomt, din lyst til sex, kan stige eller falde, din appetit kan ændre sig, og for mange er det sådan at de har lyst til meget enkelt mad i stedet for avanceret retter.

At du oplever en voldsom træthed er meget almindelig. Det eneste der er at gøre ved dette, er at sove så meget du har mulighed for. Sov godt og længe, både for din egen skyld og for barnets skyld. Det er en god måde at passe godt på både dig selv og dit lille barn som nu vokser i din mave.
Din krop skal arbejde hårdt for at kunne klare alle kravene fra fosteret og fra moderkagen, så du har brug for de kræfter du samler når du sover og hviler dig.

Ændrede spisevaner er ligeledes ikke ualmindelige. Det stigende hormonniveau kan bevirke, at du får en anden smag i munden, mange oplever det som metallisk. Nogle kvinder kan derfor opleve, at pludselig ikke at have lyst til de samme fødevare som de plejer. Mange oplever det f.eks. med kaffe. Nogle kan også få en ukendt lyst til at spise ting de ellers ikke plejer at have lyst til, og nogle gange kan det være ”mærkelige” ting.

Lugtesansen bliver ofte særlig følsom under graviditeten. Noget man plejer at nyde duften af, kan pludselig virke kvalmende og absolut ikke appetitfremmende.

At have kvalme er også almindeligt, mange oplever det specielt om morgenen. En af årsagerne kan være, at du ikke spiser nok, og at dit blodsukker derfor falder for meget.

Alle disse ting ved du sikkert allerede, men du skal vide det er almindeligt at opleve de forandringer du beskriver. Den første graviditetstid er som sagt hos en del kvinder præget af ubehag, som du beskriver, er tilfældet for dig. De billeder man har inde i hovedet af hvordan det er at være gravid – runde maver og en idyllisk glædestid, er ikke altid det kvinder oplever i den første del af graviditeten. Man kan få en fornemmelse af, at de positive billeder og forventninger man har ikke stemmer overens med den virkelighed man befinder sig i, og det kan være skuffende og svært at bære og rumme.
Prøv at tale med andre om, hvordan de har haft det i deres graviditet, og jeg tror du vil opdage at mange har oplevet ubehag i begyndelsen af deres graviditet. Det er desværre ikke noget vi taler så meget med hinanden om, da det ligesom ligger i luften, at når man bliver gravid er det udelukkende en glædestid uden besværligheder, men det er bestemt ikke den hele sandhed for alle kvinder.

Giv dig selv lov til at være i det du er i med din graviditet og accepter at du ikke kan klare de samme ting som tidligere lige nu. Lad være med at sætte så store krav til dig selv om at du skal kunne klare det hele. Du fortjener at være god ved dig selv og måske betyder det, at din efteruddannelse må stå lidt på standby eller ihvert fald lidt på nedsat blus. Du har indset, at du ikke kan klare det samme som inden du blev gravid, stå ved den erkendelse og sig det måske også højt til din arbejdsgiver, at de ikke kan forvente det samme af dig i forhold til dit studie. Jeg tror de vil forstå det, men det er nødvendigt du fortæller det, ellers har de ikke nogen forudsætning for at kunne vide og forstå. Når du er åben om det, vil det også være lettere for dine omgivelser at støtte dig , men du skal give dem plads til at gøre det.

Tal med din partner om det, det lindre ofte at få sat ord på hvordan man har det. Er der noget han kan gøre for at støtte dig og måske tage over med nogle praktiske opgaver i hjemmet, så du ikke føler dig så presset.

Jeg ved det er svært at skrue ned for tempoet, og at rigtig mange kvinder sætter store krav til sig selv om at skulle kunne klare det hele på en gang…..Men prøv alligevel….du fortjener det. :o)

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med din graviditet og kommende moderskab.

Håber du kan bruge mit svar, du er velkommen til at skrive igen eller kontakte mig for en personlig samtale.

Venlig hilsen