gravid på kur?
19. marts 2008

Jeg er verdens lykkeligste og ulykkeligste! Jeg er gravid, men overvægtig - nu fed....
Jeg er i 27. uge og har opnået et BMI på 31,3.
Jeg er utrolig bange for at ende som en spærreballon og trænger hårdt til hjælp. Jeg var til min læge idag, som meget lig læger sagde at jeg skulle cykle en tur igang imellem. Det er bare ikke nok for mig!
Hvad kan Diætistkompegniet tilbyde en gravid som mig? Kan jeg få hjælp gennem jer? Min læge sagde at der ikke findes offentlige tilbud til gravide. Hvad kan I tilbyde?
Jeg håber I kan hjælpe!
Med venlig hilsen
Mie
__________________________________________________________
Kære Mie,
DiætistKompagniets diætist kan vejlede dig i at ændre på dine kost- og motionsvaner, således at du opnår vægttab, men først efter du har født. Hvis du føler at du absolut må gøre noget for at begrænse vægtøgning under den sidste del af graviditeten kan vi evt. hjælpe med at skræddersy en kostplan til dig, så du er sikker på at du også får det du har brug for.
Du har 3 måneder tilbage af din graviditet, og i denne periode er det meget vigtigt at barnet "ikke lider nød", dvs. for den mængde energi, makronæringstoffer (fedt, protein, kulhydrat) og mikronæringstoffer (vitaminer og mineraler), som det har behov for.
Det er vigtigt, at du i denne periode prioriterer at spise varieret fra samtlige madvarergrupper (kød + fisk, frugt + grønt, mælk + ost, groft brød, korn, gryn, kartofter, spisefedtstoffer m.m) dagligt. Gerne en masse groft (rugbrød, grovbrød, grønsager, frugt, gryn, kartofler, bælgfrugter,ris og pasta) og fedtfattigt (magert mælk, ost, pålæg, kød) meget gerne fisk og fede fisk og begrænset brug af spisefedtstoffer og gerne olier (2-3 spsk pr. dag.). Selvfølgelig er der også plads til lidt "guf" (slik, kage, is, chokolade) men hold det på et minimum. Vedr. din læge lyder hun / ham ikke så tosset for motion er genialt at supplere en sund kost med.
Når du har født og ammer kan du starte på vægttabet, men gør det i samarbejde med en klinisk diætist, fordi i ammeperioden har din krop behov for ekstra nærringsstoffer.







































