hellere eneforsørger i Danmark, end familiestiftelse i Spanien

af Louise Pagsberg, redaktionen


Bettina har valgt, at hende og hendes søn bor i Danmark, mens barnets far er bosat i Spanien




Bettina valgte at føde og opfostre sit barn som eneforsørger i Danmark, frem for et liv i Spanien sammen med barnets far.

Mens forholdet og forelskelsen mellem Bettina og hendes spanske kæreste stadig var ny og intens, talte de meget om ægteskab og børn. De boede i hvert deres land og det at rejse på besøg hos hinanden, blev en naturlig del af forholdet.

Først da Bettina blev gravid og hendes spanske kæreste, forventede at de skulle slå sig ned i Spanien, meldte der sig nogle tanker og overvejelser omkring hendes og barnets fremtid.

”Jeg ville have, at mit barn skulle fødes i Danmark og være dansk lige som jeg. Men han ønskede, at vi skulle være spanske ligesom ham...”, skriver Bettina. ”Jeg tænkte meget på mig selv og min ufødte søn - for hvad ville ske, hvis forholdet ikke holdte?”

Trygheden ved at bo i Danmark og det at være i nærheden af sine forældre, betød så meget for Bettina, at hun valgte at forlade sin kæreste og fødte for 10 måneder siden sin søn på et dansk hospital.

Bettina lægger vægt på at barnets far stadig skal have mulighed for at følge sit barns udvikling og han boede midlertidigt i Danmark omkring fødselstidspunktet, overvære selve fødselen og de første måneder af sin søns liv.

I dag bor Bettina og hendes søn hos Bettinas forældre, mens barnets far bor og arbejder i Spanien.

Bettina fortæller, at det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen som eneforsørger, ikke mindst fordi hun og barnet har en del udgifter i forbindelse med rejser til Spanien og fordi Bettina i øjeblikket modtager kontanthjælp. Selv om hun sparre lidt ved at bo hos sine forældre, må hun bede venner, familie og kommunen om økonomisk hjælp, da hun f.eks. skal have en barnevogn.

”Der er ikke nogen penge at hente hos faren, fordi lønnen i Spanien er lav i forhold til i Danmark” fortæller Bettina. ”Men det skal nok gå alt sammen, for jeg har meget støtte hos min familie.”

Senest, under endnu en rejse til Spanien, genfandt Bettina og hendes kæreste varme følelser for hinanden.

Nu er Bettina gravid igen. Hun føler en vis bekymring og ærgrelse over ikke at kunne tilbringe hverdagen med faderen til sine børn, men hun er forelsket og lykkelig i rollen som mor.

”Så livet må man jo tage som det er...” skriver Bettina.