hun er klar - men det er han ikke
22. september 2008
Min kæreste og jeg har været sammen i 7 år. Jeg har det sidste halvandet år ønsket et barn inderligt. Ønsket er blevet stærkere og stærkere – nærmest uudholdeligt!
Men min kæreste vil ikke have børn nu, han vil vente til vi er færdige med vores uddannelser.
Jeg synes det er meget svært at vente. Jeg kan jo godt forstå ham, men jeg er bare så opsat og klar, og alle andre omkring os er gravide eller har små børn. De er overalt! Jeg er helt besat af tanken. Hvordan stopper jeg
tanken?
Venlige hilsner den fortvivlede
___________________________________________________
Kære fortvivlede,
Ja, når man først er skruk og har lyst til at få børn, så kan tanken være meget svær at slippe.
Når din kæreste siger nej til børn, så er det fordi tanken bekymre ham. Han ser besvær og problemer, hvor du ser kærlighed, hygge og velduftende babyer. I har begge ret!
Hvis du vil snakke med ham om det, må du gå ind og forsøge at finde forståelse for han frygtscenario. Hvis du spørger ham direkte, vil han nok have svært ved at svare på hvad det er der bekymre ham ved tanken. Men hvis I forsøger at snakke om hvad det helt konkret og praktisk vil sige at få et barn, så kan det være at I sammen kan komme hans bekymringer nærmere.
Snak om det på et tidspunkt hvor I føler jer åbne overfor hinanden, f.eks. efter sex, når I ligger der I sengen og mærker jeres kærlighed for hinanden.
Spørg nænsomt ind til det, lyt tålmodigt til ham og smil. Lad være med at bagatellisere hans bekymringer, vær opmærksom og nik indforstået når han forklare sig. Bagefter kan du skrive hans bekymringer ned og prøve at forholde dig til hans indvendinger een for een.
Hvis en af hans bekymringer går på at I med en baby, ikke længere vil få tid til at læse, så kan du f.eks. foreslå at I hyrer nabokonen eller en skolepige fast at komme og gå tur med barnevognen 3 timer hver dag.
Hvis han siger det bliver hårdt økonomisk, så spørg f.eks. dine forældre om de vil (rentefrit) låne jer det beløb det koster at have barn de første 2-3 år. Det drejer sig måske om 100.000,-. Lån pengene – og evt. lidt ekstra til barnepiger og lidt weekendrejser. For hvis han er bekymret for at I ikke længere kan komme ud at rejse sammen, så kan løsningen være at I tager en god ven/veninde, en af jeres søskende eller måske barnepigen med på rejsen. På den måde kan I rejse med baby og alligevel have ”alenetid”, nyde hinandens selskab, gå i byen, nyde hinandens selskab alene på altanen og have hed sex på ferien.
Hvis han er bekymret for at jeres sexliv skal gå i stå, så fortæl ham (lidt genert og henkastet) at der findes par som oplever at sex kun bliver bedre efter man har fået børn.
Gør dig umage for at fortælle historier omkring de positive oplevelser jeres venner har haft omkring det at blive forældre. Men undgå at han føler sig presset, og undgå for enhver pris diskussioner. Hvis han siger at han synes jeres venners børn fylder meget, så modsig ham ikke. Bare smil - og snak måske lidt om at, ja, der er forskel på forældre lader deres børn fylde...
Sådan er mit forslag til hvordan du hjælper ham til at føle det du føler. Men husk ikke at bebrejde ham. Han har al ret til sin mening - ligesom du har ret til din.
Kærligst
