Findes der noget sødere end dyreunger? John Butler, som er en enestående dyreillustrator og på forlaget har udgivet flere bøger om dyr, har i denne bog tegnet nogle af de allerkæreste dyreunger sammen med deres mor - fra den lille populære pandaunge til den nyfødte giraf på sine vakkelvorne ben.
En appellerende god snakke-sammen-bog for de mindste, med mulighed for børnene for selv at gætte navnene på dyrene.