ikke parat til skolestart
26. februar 2007
Hejsa Charlotte
Tak for en god brevkasse.
Vi har en dejlig datter som i dag fylder fem år. Jeg skriver til dig, idet jeg netop har været til den årlige samtale i børnehaven, hvor vi bl.a. får tilbagemeldinger på vores datters fysiske, psykiske og sociale kompetencer. Efter samtalen har jeg været meget frustreret.
Jeg fik blandt andet at vide, at vores datter havde et svært sind, forstået på den måde, at hun normalt er meget glad og meget kvik (begavet), men hvis hun bliver irettesat, eller der er et af de andre børn der siger hende imod, laver hun surt ansigt og svarer meget vredt igen. Bland andet blev det nævnt, at hun laver ”onde øjne”. Hun kan også finde på at sige til pædagogerne; ”du bestemmer ikke over mig”.
Pædagogerne beskriver, at hun oplever verden meget sort og hvid, enten kan hun lide folk eller også kan hun ikke, og det er åbenbart meget problematisk. Jeg fik desuden at vide ved samtalen, at hun er for følsom, at hun er en voksen i en barnekrop og er for kvik i forhold til sin alder, hvilket angiveligt vil give hende mange problemer i fremtiden. Hun er meget styrende, når hun leger i en gruppe, og bliver vred, hvis de andre børn ikke ”indordner sig”. Så sker der ofte også det, at hun trækker sig fra gruppen.
Jeg blev selvfølgelig meget såret og ked af det på min datter vegne, da jeg synes der blev brugt mange store ord som ”svært sind” og andet, som jeg ikke mener, er udtryk som skal bruges på et barn som netop er blevet 5 år.
Jeg mener, at hun besidder en masse gode egenskaber, blot skal hun jo med tiden have lov til at finde sin egen identitet, og få placeret de ” forskellige kasser ” de rigtige steder. Det mener jeg ikke man allerede har, som 5-årig? Vi har altid opdraget vores datter med kærlighed og omsorg, har rost hende, når hun har tilegnet sig nye
færdigheder og svaret hende, når hun har stillet større filosofiske spørgsmål om diverse ”store spørgsmål” i livet. Vores datter er meget omsorgsfuld, meget fintfølende og meget nysgerrig på livet. Aktuelt er det nu således, at de femårige børn i min datters børnehave normalt skal rykke op i en anden del af børnehaven, hvor børnene går fra alderstrin 5 – 6 år, altså indtil skolestart. Nu mener pædagogerne imidlertid ikke, at hun er parat. De vil have, at hun skal blive i børnehaven med de mindre børn, være ”hjælpelærer” for dem, for at hun skal komme følelsesmæssig balance med sig selv. Dette betyder, at hendes veninder (de er en gruppe på 4-5 piger som har fulgt hinanden i 2 år) vil rykkes væk fra hende, og fysisk opholde sig et andet sted. Dog vil de kunne lege sammen på legepladsen udenfor, når det er muligt. Jeg er meget usikker på, om dette er en god løsning.
Jeg oplever nemlig, at hun tiltrækkes af ældre børn som kan give hende modspil og udfordringer. Jeg oplever aldrig konflikter, når hun leger med ældre børn, men oplever til gengæld heller ikke, at hun er de
ældre børn underlegen. Jeg tror derimod hun vil opleve et stort nederlag, hvis ikke hun flyttes med de store børn, og tænker netop også på alt den debat omkring begavede børn som ikke få tilbudt nok udfordringer i hverdagen, og som derfor modarbejder og lettere udvikler aggressioner til følge. Hvad mener du, er det rigtige at gøre, og hvad kan vi gøre, for at hjælpe vores datter bedst muligt?
Med venlig hilsen og på forhånd tak
Rikke
____________________________________________________________________________________
Kære Rikke
Tillykke med din datters 5-års fødselsdag.
Tak for dit spørgsmål og de søde ord om brevkassen.
Det er altid svært for os forældre, når nogle siger der er noget med vores børn. Vi bliver kede af det og kommer somme tider til at betragte det som ”et angreb” og det kan være svært at høre budskabet.
Vi er alle meget følsomme og bliver følelsesmæssigt berørt når det handler om vores børn.
Men jeg kan se ud af dit brev, at du gerne selv vil støtte din datter på den bedste måde, og det udgangspunkt er en god måde at gå ind i tingene på.
Når børnehaven fortæller, at din datter har det lidt svært i børnehaven og har det lidt svært, med at indgå i sociale relationer med de andre børn, synes jeg som udgangspunkt, at du skal være glad for at de lægger mærke til det og fortæller dig om det. Som udgangspunkt må du betragte det, som at de ønsker at drøfte situationen med jer og sammen finde løsninger der kan støtte din datter.
Der skal skabes nogle muligheder og løsninger til, hvordan I har mulighed for sammen, at finde ud af og hjælpe din datter, så hun får det lettere med at indgå i sociale relationer.
Men det er selvfølgelig lige så vigtigt, at du fortæller hvordan du oplever det er derhjemme, når din datter er sammen med andre børn. Børnehaven skal også være nysgerrige på, hvordan hun fungerer i andre sammenhænge uden for børnehaven.
Ved en forældresamtale er det vigtigt at alle aspekter kommer frem, for at der bliver tegnet det mest præcise billede af barnet.
Det er vigtigt for børn at indgå i sociale relationer med andre børn, det har de brug for i forhold til deres udvikling og velbefindende.
At have sociale relationer har vi alle brug for. Dette både i forhold til ens nære
(familien) og i de omgivelser vi ellers befinder os i (daginstitution og skole). Det er vigtigt at føle man er medlem af en gruppe, og der er nogle sociale spilleregler der er gældende og som er gode og vigtige at kunne.
Men det er selvfølgelig også vigtigt, at huske børn er forskellige, og har derfor også forskelligt behov og forskellig måde at være social i gruppen.
Når man er 4-5 år, bliver interessen for andre børn større og større og tilstedeværelsen af andre børn til leg bliver meget vigtig.
Ved siden af hinanden leg bliver mere og mere afløst af leg med hinanden og ofte i grupper på to – tre børn. Det er dog stadig sådan, at det er aktiviteterne der styrer mest hvem der leges med, i modsætning til hvem der er med i gruppen.
Du skriver, at din datter leger godt med børn der er lidt ældre end hun selv er og at du aldrig oplever konflikter, når hun leger med disse børn uden for børnehaven.
Hvis du ikke allerede har gjort det, vil det være en god ide at fortælle børnehaven dette. Fortæl om hvordan det foregår og om hvordan din datter leger og befinder sig med dette derhjemme.
Prøv sammen med børnehaven at finde ud af, hvad der er forskelligt derhjemme og i børnehaven, når hun leger. Prøv at finde ud af, hvad årsagen kan være til at det er anderledes for din datter at fungere socialt med børnene i børnehaven og når hun leger uden for børnehaven.
En god måde at tage en sådan snak på, er at finde ud af hvornår det går godt med at lege med de andre børn. Er det nogle bestemte børn hun leger bedst med, eller er det når der indgår en voksen, er det ved stille lege, voldsomme eller fantasilege at hun fungerer bedst sammen med de andre børn.
Hvad er hun glad for at lege med, og hvornår går det bedst.
Spørg også børnehaven om, hvad de gør for at hjælpe din datter til ikke at være så styrende i gruppe legen, hvad gør de for at hjælpe hende til at klare at blive i legen selv om hun ikke bestemmer.
Har i nogle forslag til hvad de kan gøre, hvordan de støtter hende bedst.
Det er også en rigtig god ide at invitere legekammerater med hjem, så du kan observere hvad der sker og gå ind og støtte din datter hvis/når det bliver lidt svært for hende.
Støt hende i måden hun leger på. Ros hende, når hun er dygtig til også at lade de andre bestemme. Fortæl hende at du kunne se legekammeraten blev glad for hun lod den anden bestemme. Prøv at opmuntre hende til at se om kammeraten ser glad eller sur ud, når hun bestemmer eller lader de andre bestemme.
På denne måde vil du kunne støtte hende i, også få nogle flere gode oplevelser med at lege med andre børn og give en mulighed for at opbygge venskabsbetonede kontakter. Dette vil specielt være en god ide, hvis hun nu skal til at lege med nogle andre børn, end de 2 piger hun ”plejer” at lege med. Måske kan det åbne for nogle helt nye muligheder for hende?
At kunne indgå i sociale relationer, handler meget om at kunne aflæse andre og se hvordan andre reagerer.
Det kan også være en god ide at spørge om de i børnehaven har nogle gode ideer til hvad i kan gøre derhjemme, for at støtte din datter på bedste måde.
Du kan derhjemme også støtte din datter, ved f.eks. at lege med hende, hvor i skiftes til at bestemme. Opdigt nogle sjove ”bestemmelege”, hvor i skiftes til at bestemme hvad I hver især skal lave, hvilken sang I skal synge, hvilke servietter der skal pyntes med mv. Snak samtidig med hende om, at nu bestemmer du og nu bestemmer hun, og at det skal man skiftes til osv. osv.
Hvis du har en fornemmelse af, at din datter er specielt begavet og ikke får udfordringer nok i hverdagen, er det vigtigt at du også taler om dette med børnehaven. Du har også mulighed for at kontakte den PPR-psykolog der er tilknyttet børnehave og bede om en snak eller et møde. Du har altid lov til at kontakte denne, også selv om din datter ikke er henvist til psykologen.
Jeg kan ikke her tage stilling til om hvad der vil være bedst for din datter, i forhold til at skifte gruppe, da det vil kræve et nøjere kendskab til din datter og omgivelserne omkring hende.
Men jeg håber du kan bruge mit svar og mine forslag til hvordan du støtter hende bedst muligt.
Hvis din datter skal blive i gruppen og de andre flytter, har hun brug for din fulde opbakning til at klare denne opgave, Hvis hun oplever mor synes det er i orden og godt, vil hun også selv få den følelse og give hende gode kræfter og et godt udgangspunkt, til at indgå i denne nye udfordring med at skulle have nye små venner i børnehaven. Hun vil kunne udnytte sin dejlige naturlige nysgerrighed på livet og forhåbentlig opdage nye muligheder med de nye venskaber hun vil knytte.
Børn er jo som udgangspunkt rigtig dygtige til at knytte nye venskaber, og klarer oftest nye udfordringer fint og godt, når de får støtte, opmærksomhed og hjælp fra de voksne omkrig sig (børnehaven og forældre).
Held og lykke med det.
Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at skrive igen.
Venlig hilsen
Tak for en god brevkasse.
Vi har en dejlig datter som i dag fylder fem år. Jeg skriver til dig, idet jeg netop har været til den årlige samtale i børnehaven, hvor vi bl.a. får tilbagemeldinger på vores datters fysiske, psykiske og sociale kompetencer. Efter samtalen har jeg været meget frustreret.
Jeg fik blandt andet at vide, at vores datter havde et svært sind, forstået på den måde, at hun normalt er meget glad og meget kvik (begavet), men hvis hun bliver irettesat, eller der er et af de andre børn der siger hende imod, laver hun surt ansigt og svarer meget vredt igen. Bland andet blev det nævnt, at hun laver ”onde øjne”. Hun kan også finde på at sige til pædagogerne; ”du bestemmer ikke over mig”.
Pædagogerne beskriver, at hun oplever verden meget sort og hvid, enten kan hun lide folk eller også kan hun ikke, og det er åbenbart meget problematisk. Jeg fik desuden at vide ved samtalen, at hun er for følsom, at hun er en voksen i en barnekrop og er for kvik i forhold til sin alder, hvilket angiveligt vil give hende mange problemer i fremtiden. Hun er meget styrende, når hun leger i en gruppe, og bliver vred, hvis de andre børn ikke ”indordner sig”. Så sker der ofte også det, at hun trækker sig fra gruppen.
Jeg blev selvfølgelig meget såret og ked af det på min datter vegne, da jeg synes der blev brugt mange store ord som ”svært sind” og andet, som jeg ikke mener, er udtryk som skal bruges på et barn som netop er blevet 5 år.
Jeg mener, at hun besidder en masse gode egenskaber, blot skal hun jo med tiden have lov til at finde sin egen identitet, og få placeret de ” forskellige kasser ” de rigtige steder. Det mener jeg ikke man allerede har, som 5-årig? Vi har altid opdraget vores datter med kærlighed og omsorg, har rost hende, når hun har tilegnet sig nye
færdigheder og svaret hende, når hun har stillet større filosofiske spørgsmål om diverse ”store spørgsmål” i livet. Vores datter er meget omsorgsfuld, meget fintfølende og meget nysgerrig på livet. Aktuelt er det nu således, at de femårige børn i min datters børnehave normalt skal rykke op i en anden del af børnehaven, hvor børnene går fra alderstrin 5 – 6 år, altså indtil skolestart. Nu mener pædagogerne imidlertid ikke, at hun er parat. De vil have, at hun skal blive i børnehaven med de mindre børn, være ”hjælpelærer” for dem, for at hun skal komme følelsesmæssig balance med sig selv. Dette betyder, at hendes veninder (de er en gruppe på 4-5 piger som har fulgt hinanden i 2 år) vil rykkes væk fra hende, og fysisk opholde sig et andet sted. Dog vil de kunne lege sammen på legepladsen udenfor, når det er muligt. Jeg er meget usikker på, om dette er en god løsning.
Jeg oplever nemlig, at hun tiltrækkes af ældre børn som kan give hende modspil og udfordringer. Jeg oplever aldrig konflikter, når hun leger med ældre børn, men oplever til gengæld heller ikke, at hun er de
ældre børn underlegen. Jeg tror derimod hun vil opleve et stort nederlag, hvis ikke hun flyttes med de store børn, og tænker netop også på alt den debat omkring begavede børn som ikke få tilbudt nok udfordringer i hverdagen, og som derfor modarbejder og lettere udvikler aggressioner til følge. Hvad mener du, er det rigtige at gøre, og hvad kan vi gøre, for at hjælpe vores datter bedst muligt?
Med venlig hilsen og på forhånd tak
Rikke
____________________________________________________________________________________
Kære Rikke
Tillykke med din datters 5-års fødselsdag.
Tak for dit spørgsmål og de søde ord om brevkassen.
Det er altid svært for os forældre, når nogle siger der er noget med vores børn. Vi bliver kede af det og kommer somme tider til at betragte det som ”et angreb” og det kan være svært at høre budskabet.
Vi er alle meget følsomme og bliver følelsesmæssigt berørt når det handler om vores børn.
Men jeg kan se ud af dit brev, at du gerne selv vil støtte din datter på den bedste måde, og det udgangspunkt er en god måde at gå ind i tingene på.
Når børnehaven fortæller, at din datter har det lidt svært i børnehaven og har det lidt svært, med at indgå i sociale relationer med de andre børn, synes jeg som udgangspunkt, at du skal være glad for at de lægger mærke til det og fortæller dig om det. Som udgangspunkt må du betragte det, som at de ønsker at drøfte situationen med jer og sammen finde løsninger der kan støtte din datter.
Der skal skabes nogle muligheder og løsninger til, hvordan I har mulighed for sammen, at finde ud af og hjælpe din datter, så hun får det lettere med at indgå i sociale relationer.
Men det er selvfølgelig lige så vigtigt, at du fortæller hvordan du oplever det er derhjemme, når din datter er sammen med andre børn. Børnehaven skal også være nysgerrige på, hvordan hun fungerer i andre sammenhænge uden for børnehaven.
Ved en forældresamtale er det vigtigt at alle aspekter kommer frem, for at der bliver tegnet det mest præcise billede af barnet.
Det er vigtigt for børn at indgå i sociale relationer med andre børn, det har de brug for i forhold til deres udvikling og velbefindende.
At have sociale relationer har vi alle brug for. Dette både i forhold til ens nære
(familien) og i de omgivelser vi ellers befinder os i (daginstitution og skole). Det er vigtigt at føle man er medlem af en gruppe, og der er nogle sociale spilleregler der er gældende og som er gode og vigtige at kunne.
Men det er selvfølgelig også vigtigt, at huske børn er forskellige, og har derfor også forskelligt behov og forskellig måde at være social i gruppen.
Når man er 4-5 år, bliver interessen for andre børn større og større og tilstedeværelsen af andre børn til leg bliver meget vigtig.
Ved siden af hinanden leg bliver mere og mere afløst af leg med hinanden og ofte i grupper på to – tre børn. Det er dog stadig sådan, at det er aktiviteterne der styrer mest hvem der leges med, i modsætning til hvem der er med i gruppen.
Du skriver, at din datter leger godt med børn der er lidt ældre end hun selv er og at du aldrig oplever konflikter, når hun leger med disse børn uden for børnehaven.
Hvis du ikke allerede har gjort det, vil det være en god ide at fortælle børnehaven dette. Fortæl om hvordan det foregår og om hvordan din datter leger og befinder sig med dette derhjemme.
Prøv sammen med børnehaven at finde ud af, hvad der er forskelligt derhjemme og i børnehaven, når hun leger. Prøv at finde ud af, hvad årsagen kan være til at det er anderledes for din datter at fungere socialt med børnene i børnehaven og når hun leger uden for børnehaven.
En god måde at tage en sådan snak på, er at finde ud af hvornår det går godt med at lege med de andre børn. Er det nogle bestemte børn hun leger bedst med, eller er det når der indgår en voksen, er det ved stille lege, voldsomme eller fantasilege at hun fungerer bedst sammen med de andre børn.
Hvad er hun glad for at lege med, og hvornår går det bedst.
Spørg også børnehaven om, hvad de gør for at hjælpe din datter til ikke at være så styrende i gruppe legen, hvad gør de for at hjælpe hende til at klare at blive i legen selv om hun ikke bestemmer.
Har i nogle forslag til hvad de kan gøre, hvordan de støtter hende bedst.
Det er også en rigtig god ide at invitere legekammerater med hjem, så du kan observere hvad der sker og gå ind og støtte din datter hvis/når det bliver lidt svært for hende.
Støt hende i måden hun leger på. Ros hende, når hun er dygtig til også at lade de andre bestemme. Fortæl hende at du kunne se legekammeraten blev glad for hun lod den anden bestemme. Prøv at opmuntre hende til at se om kammeraten ser glad eller sur ud, når hun bestemmer eller lader de andre bestemme.
På denne måde vil du kunne støtte hende i, også få nogle flere gode oplevelser med at lege med andre børn og give en mulighed for at opbygge venskabsbetonede kontakter. Dette vil specielt være en god ide, hvis hun nu skal til at lege med nogle andre børn, end de 2 piger hun ”plejer” at lege med. Måske kan det åbne for nogle helt nye muligheder for hende?
At kunne indgå i sociale relationer, handler meget om at kunne aflæse andre og se hvordan andre reagerer.
Det kan også være en god ide at spørge om de i børnehaven har nogle gode ideer til hvad i kan gøre derhjemme, for at støtte din datter på bedste måde.
Du kan derhjemme også støtte din datter, ved f.eks. at lege med hende, hvor i skiftes til at bestemme. Opdigt nogle sjove ”bestemmelege”, hvor i skiftes til at bestemme hvad I hver især skal lave, hvilken sang I skal synge, hvilke servietter der skal pyntes med mv. Snak samtidig med hende om, at nu bestemmer du og nu bestemmer hun, og at det skal man skiftes til osv. osv.
Hvis du har en fornemmelse af, at din datter er specielt begavet og ikke får udfordringer nok i hverdagen, er det vigtigt at du også taler om dette med børnehaven. Du har også mulighed for at kontakte den PPR-psykolog der er tilknyttet børnehave og bede om en snak eller et møde. Du har altid lov til at kontakte denne, også selv om din datter ikke er henvist til psykologen.
Jeg kan ikke her tage stilling til om hvad der vil være bedst for din datter, i forhold til at skifte gruppe, da det vil kræve et nøjere kendskab til din datter og omgivelserne omkring hende.
Men jeg håber du kan bruge mit svar og mine forslag til hvordan du støtter hende bedst muligt.
Hvis din datter skal blive i gruppen og de andre flytter, har hun brug for din fulde opbakning til at klare denne opgave, Hvis hun oplever mor synes det er i orden og godt, vil hun også selv få den følelse og give hende gode kræfter og et godt udgangspunkt, til at indgå i denne nye udfordring med at skulle have nye små venner i børnehaven. Hun vil kunne udnytte sin dejlige naturlige nysgerrighed på livet og forhåbentlig opdage nye muligheder med de nye venskaber hun vil knytte.
Børn er jo som udgangspunkt rigtig dygtige til at knytte nye venskaber, og klarer oftest nye udfordringer fint og godt, når de får støtte, opmærksomhed og hjælp fra de voksne omkrig sig (børnehaven og forældre).
Held og lykke med det.
Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at skrive igen.
Venlig hilsen