Lær at forstå aggressive børn



Aggressive følelser er noget, som vi mennesker normalt ikke vil have og for enhver pris undgår. Men det er naturlige følelser, som ikke skal undertrykkes, men i stedet bearbejdes så det ikke går ud over vores mentale sundhed. Det mener Jesper Juul, der er familieterapeut og forfatter.



Jesper Juul: Aggression - en naturlig del af livet
I ny bog fortæller familieterapeuten Jesper Juul, hvad der sker, når børn undertrykker aggressive følelser, hvor vigtigt det er at indrømme dem, og hvordan vi som forældre kan lære, at forstå og takle børns aggressioner.
I bogen opfordrer Jesper Juul til radikal nytænkning, og mener, at børn med mange aggressioner, først og fremmest har behov for voksne, der har en konstruktiv tilgang til aggression, og som oplever aggression, som en naturlig del af det at være menneske.
I sin bog skriver han, hvordan aggression kommer til udtryk på mange måder, og hvordan vi alle - børn, såvel som voksne - kan blive irritable, irriterede, vrede, rasende eller selvdestruktive. Forfatteren beskriver, hvordan de voldsomme følelser skal bearbejdes for ikke at gå ud over vores mentale sundhed, og forklarer, hvad der sker, når vi undertrykker følelser.
Han fortæller, hvordan vi kan støtte børn og unge, så aggressionen ikke udvikler sig til en ond spiral, hvor den bare medfører mere aggression og vold, og han forklarer hvordan børn og unge har brug for vores empati og vilje til at forstå, hvad der rører sig i dem.

Bestilling: Online>>