min skøre familien robinson
9. august 2007

Titel: Min skøre familie Robinson
Original titel: Meet the Robinsons
Instruktion: Stephen J. Anderson
Genre: Familiefilm
Biopremiere: 10.08.2007
Min skøre familie Robinson
Louis er et helt usædvanligt barn. Han blev afleveret som spæd på børnehjemmets trappe og siden er det, trods forstanderen Milles behjertede forsøg, ikke lykkedes at finde en familie til ham. Ikke fordi han er grim, ikke fordi han er uartig… men fordi han er et geni, hvis hjerne hele tiden afføder nye ideer og mærkelige opfindelser. Og de fleste familier leder efter en dreng med sunde interesser som baseball,ikke peanutsmør og marmelade sandwichmaskiner (som ikke virker). Ensom og forladt beslutter Louis, at den eneste, der har holdt af ham, var hans mor, og hvis han bare kunne huske hende, så…
Louis opfinder derfor en erindringsscanner! Men så sker der pludselig mærkelige ting. En dreng ved navn William præsenterer sig som en agent fra fremtiden. En ond skurk, Manden Med Bowlerhatten, er vendt tilbage fra fremtiden for at stjæle Louis' opfindelse, og han må for enhver pris stoppes. For at overbevise Louis tager William ham en tur ud i fremtiden, hvor han præsentere ham for sin skøre familie, familien Robinson! Undervejs får Louis og William imidlertid lavet ulykker i fortid, fremtid og nutid, så de både bliver jaget af en sulten tyrannosaurus og oplever den fremtid, der venter, hvis Manden Med Bowlerhatten får held med sit forehavende. Og Louis finder ud af, hvorfor familien Robinson er så vigtige for fremtiden… og for ham selv!
Disneys nye udspil, er en sød, sjov og underholdene digital tegnefilm for småbørns familien. Filmen er ærligt nok lidt lang tid om at komme rigtigt i gang, men når Louis først kommer til fremtiden er der ikke grænser for hvilken skøre påfund man bliver præsenteret for.










































