Morgentaffel for hele familien

Vil dine børn gerne selv bestemme, hvad de spiser til morgenmad? Men orker du heller ikke at stille både boller, rugbrød, ost og havregryn frem hver eneste morgen? Så er det måske være en idé at lave et simpelt men stadig hyggeligt morgentaffel i stedet. Brug Arla A38®, yoghurt naturel eller en mildt smagende frugtyoghurt som base, og lad så familien selv sammensætte deres morgenskål med fx frugt og forskellige nødder som topping.

Vil du gerne have en mere fyldig base, kan du også blande Arla A38® med havregryn aftenen forinden. Blandingen giver en god mæthedsfornemmelse og sørger for, at hele familien har energi til resten af dagen.

Det skal du bruge til 1 portion:

1 dl grovvalsede havregryn
2 dl Arla A38®naturel 0,5 % økologisk
100 g frisk frugt – fx appelsinfileter, ananas og banan
10 g nødder – fx pistacienødder
10 g flydende honning

Bland Arla A38® og havregryn om aftenen og sæt det på køl. Næste morgen kan familiemedlemmerne pynte hver sin skål med frugt, nødder og honning.

Næringsindhold pr. portion
• Energi: 1510 kJ/360 kcal
• Kulhydrat: 59 %
• Protein: 21 %
• Fedt: 20 %
• Kostfibre: 7 g
• Natrium: 5 mg