mumu-land
3. november 2009

”Min idé bag skabelsen af MuMu-land var at undersøge, hvor lidt der skal tilføjes til en stilren geometrisk form, for at den bliver genkendelig og får karakter. En snude, og et par ører er nok til at vi kan genkende kaninen, hunden, katten eller et af de andre elskelige dyr, som smykkeserien består af” forklarer Lone Løvschal om tilblivelsen af MuMu-land.
Hun er udlært Sølvsmed fra Georg Jensen Sølvsmedie og efterfølgende uddannet designer ved Royal College of Art i London.
Smykkerne fra MuMu-Land henvender sig til både børn og voksne. De mange dyr findes allerede i mange forskellige designs og størrelser og universet vil løbende blive udbygget og helt nye
produkter komme til.
Alle figurer er støbt i sterling sølv eller 18 karat guld og endeligt forarbejdet i hånden.










































