nye kurser med psykologen
11. november 2008

Afholdes: H.C.Andersens Boulevard 47 st.tv. 1553 København V.
Underviser: Psykolog Charlotte Clemmensen
Pris: 1000,00 kr. pr. deltager som dækker honorar, let forplejning og kursusmateriale.
Tilmelding: tlf. 22 58 03 99
For mange er det forbløffende, hvad to streger på en graviditetstest kan gøre – det får tankerne til at flyve med en fart man slet ikke troede muligt. Fra det ene sekund til det andet er man vordende mor og far, og verden tager sig anderledes ud…….
På dette kursus er der fokus på de spændende følelsesmæssige omvæltninger og udfordringer, der følger med at gå fra en identitet til en anden – fra at være nogens barn til også at være nogens forældre.
Formiddagens program:
- En gennemgang og snak om de psykologiske mekanismer der rører sig i både manden og kvinden når de skal være forældre.
- Graviditetens faser – Forventningens glæde – Ambivalens/bekymringer – Parforholdet.
Eftermiddagens program:
- Hvad sker der når 2 bliver 3 – herunder spædbarnets behov og udvikling.
Der vil om eftermiddagen være mulighed for den enkelte til at stille spørgsmål om egne specifikke tanker og problemstillinger, hvor øvrige kursusdeltagere har mulighed for at lytte med og blive inspireret ved at høre spørgsmål og svar man måske selv går og tumler med i forhold til at skulle være mor og far.










































