parforhold i opløsning

Kære Ingrid Ann,

Jeg er en kvinde på 31 år. Min mand og jeg fik en lille dreng for 5 måneder siden. Vi har haft en meget hård start på vores nye liv som forældre, hvilket desværre har medført uløselige par-problemer.
Vi går allerede i parterapi, men er kommet til den konklusion, at vi ikke kan finde ud af at være kærester mere og at det eneste vi kan finde ud af at være sammen om, er vores søn.
Min mand har sagt til mig, at han desværre har mistet lysten til at være intimt sammen med mig, da jeg har taget 7 kilo på i vægt under graviditeten. Vi har ikke haft noget intimt samvær i et 1 år og 3 måneder.
Hans ord sidder som skarpe knive i mit hjerte og jeg er skuffet og ked af det. Jeg ved ikke om jeg kan tilgive ham, at han ikke er tiltrukket af mig efter jeg har født hans søn.
Vores liv sammen er begrænset til praktiske opgaver, men jeg savner stadig så ufatteligt meget at blive rørt intimt af min mand.
Jeg elsker ham meget højt, men hans ord gjorde ondt. Vi vil begge meget gerne have vores tidligere så dejlige og velfungerende parforhold tilbage... Men det er som om der allerede er blevet sagt for meget til det kan reddes.
Er det realistisk at leve på denne måde og skader det ikke mere end det gavner?

________________________________________________________________

Kære du,

Da I allerede går i parterapi vil jeg foreslå, at I beder terapeuten fokuserer på det der virker i jeres forhold, i stedet for det der ikke virker. Jeg vil helst ikke blande mig i jeres nuværende terapiforløb, men vil dog gerne kort kommentere din henvendelse.
Først vil jeg ønske jer tillykke med den lille ny. At få et barn er en gave, en livets gave. Det være sagt, betyder det at få et barn store forandringer i livet og hverdagen. Hvordan vi klare og håndtere den slags forandringer og udfordringer, afhænger af vores modenhed. Som jeg læser dit brev, er I begge kørt fast fordi I har det forkerte fokus. Selvom ingen af jer måske føler det rimeligt at tage skridtet, er en af jer nødt til at tage et modent initiativ til at få rettet fokuset, så I kan få en mere kærlig måde at være sammen på.
Han fokuser på dine ekstra 7 kilo for at straffe dig. Han straffer dig fordi han ikke mere kan finde ud af at gøre dig lykkelig – og fordi det gør ham ulykkelig.
Du fokuserer på det han gør forkert, i stedet for at fokusere på hvordan du kan begynde at gøre ham glad igen - fordi du er såret.
I er nødt til at komme videre! Så få nogle kærlighedsøvelser af jeres terapeut, så I kan få gang i kærligheden igen. Bed jeres terapeut om øvelser hvor i genkalder jeres kærlighed for hinanden – og alt vil snart blive bedre for jer.
Giv ikke op! I, barnet og livet fortjener at I kæmper for jeres forhold.
Kender jeres terapeut ikke til kærlighedsøvelser, er I velkomne til at ringe og få en tid hos mig.

Kærligst