Pas på din ryg
1. februar 2013

Tag dine rygproblemer alvorligt
Oplever du vedvarende rygsmerter – eller akutte smerter – skal du gå til din læge. Lad være med at gå med ubehandlede rygproblemer og smerter, for det kan udvikle sig til f.eks. slidgigt, diskusprolaps og i sidste ende med en operation.
Forebyg rygproblemer
Der er altså masser af god grund til at passe godt på sin ryg – også selvom man ikke umiddelbart oplever smerter eller ubehag. For mange rygproblemer kan forebygges hvis man er opmærksom på sine arbejdsstillinger – ikke kun på arbejdet, men også hjemme og på hvordan man løfter.
Ret ryggen og undgå længerevarende belastning af ryggen ved at stå og sidde med foroverbøjet ryg og nakke. Husk at løfte med omtanke. Når du løfter børn og tunge ting, skal du altid løfte så tæt på kroppen som muligt, da det nedsætter belastningen. Hold ryggen ret med let svaj over lænden og lad benene tage det tunge løft.
Smidig og stærk ryg
Du kan forebygge rygproblemer, styrke muskulaturen i ryggen og opnå større smidighed og en bedre holdning, gennem øvelser. Fleksion og rotations øvelser, samt udspændingsøvelser, styrker ryggens muskulatur. Mange finder Pilates træning super effektiv og samtidig skånsom mod ryggen. Pilates er et træningssystem der består af stræk- og styrkeøvelser, der tilsammen styrker muskulaturen og bidrager til en bedre kropsholdning, øget smidighed og balance. Pilates træning giver også en øget kropsbevidsthed og en øget opmærksomhed omkring vejrtrækningen, kropskontrol og opstramning.
Lær pilates med Lotte Paarup Pilates Basic: DVD´en kan bestilles online her >>










































