Pulled Pork
7. april 2014

Det skal du bruge:
2 kg svinenakkefilet
Rub
1 rød finthakket chili uden kerner
2 fed knuste hvidløg
1 spsk sød paprika
1½ spsk røget paprika
½ spsk gurkemeje
1 spsk stødt spidskommen
1 spsk oregano
2 spsk salt
friskkværnet peber
Simresovs
1 dåse hakkede tomater (400 ml)
1 spsk koncentreret tomatpuré
2 fed knuste hvidløg
1 rød finthakket chili uden kerner
skal og saft af 1 øko-lime
2 spsk tamari (glutenfri soja)
evt. 2 spsk kokossukker/Sukrin Gold
1 spsk karry
2 spsk røget paprika
1 spsk whisky, fx Jack Daniels
½ dl æblecidereddike
2-3 spsk salt (gerne røget salt)
friskkværnet peber
Coleslaw - 4 personer
1 spidskål
2 gulerødder
1 håndfuld bredbladet persille
½ portion ranchdressing
Andet
1 portion hamburgerboller
½ portion BBQ-marinade
4-6 spsk mayonnaise
Sådan gør du:
Læg kødet i et stort fad eller bradepande. Bland
rubben og gnid den godt ind i kødet. Dæk fadet
med husholdningsfilm og lad kødet marinere i
køleskabet natten over.
Simresovs
Bland alle ingredienserne til simresovsen
i en skål og blend dem til en jævn konsistens
med stavblenderen.
Fordel halvdelen af sovsen i bunden af din römertopf
eller i en stegegryde. Læg kødet oven på simresovsen
og fordel resten af sovsen ovenpå og på
siderne af kødet.
Tænd ovnen på 120 grader og sæt römertopfen i
den kolde ovn og lad den passe sig selv i 6 timer.
Tag kødet op af römertopfen og læg det i et stort
fad. Riv kødet fra hinanden med to gafler, vend et
par store skeer af simresovsen i. Smag til med salt
og rigeligt peber.
Coleslaw
Snit spidskål og gulerødder fint. Hak
persillen og sæt til side. Vend ranchdressingen i
coleslawen lige før servering og drys med persille.
Skær hamburgerbollerne over og smør begge
sider med mayonnaise. Fordel pulled pork og
coleslaw i bollerne. Hæld 1 spsk BBQ-marinade
i og server resten af coleslawen ved siden af.
BBQ-marinade
5 dl tomatpuré
1 skalotteløg
20 g smør
2-3 spsk yaconsirup
3 spsk tamari (glutenfri soja)
2 fed hvidløg
1 spsk røget paprika
1-2 tsk stødt spidskommen
½ dl æblecidereddike
saft af 1 lime
2 spsk friskhakket merian
eller oregano
salt og friskkværnet peber
Kom alle ingredienser i en gryde
og varm op til kogepunktet. Tag
gryden af varmen og lad marinaden
køle af. Blend godt sammen. Smag
til med salt og peber. Hæld på glas
og opbevar det i køleskab, hvor det
kan holde sig en uges tid.
Ranchdressing med koriander
4 personer
2 dl mayonnaise
2 dl cremefraiche 38 %
2 dl yoghurt naturel
saft af 2 limefrugter
1 spsk koldpresset
olivenolie
1 lille bundt finthakket
koriander
2 spsk friskhakket purløg
3 fed knuste hvidløg
1 tsk salt
friskkværnet peber
Blend alle ingredienserne godt sammen
og smag til med salt og peber. Smager
skønt i kålsalater!
Hamburgerboller
Afgjort nogle af de bedste burger boller nogensinde smagt!
Det skal du bruge til 4-6 burgerboller
4 æg + 1 blomme til pensling
1½ dl hytteost 4 %
30 g smeltet smør
1½ dl hjemmelavet mandelmel
0,7 dl kokosfibre
0,5 dl sesamfrø + til drys
2-3 tsk loppefrøskaller
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
Opvarm ovnen til 190 grader. Blend æggene
grundigt med hytteost og tilsæt smeltet
smør. Tilsæt resten af ingredienserne og rør
dejen, til den er jævn, med elpiskeren. Lad
dejen hvile i ca. 10 minutter.
Form dejen til boller med våde hænder og
læg dem på en bageplade med bagepapir.
Klap bollerne flade, så de er ca. 1 cm høje.
Pensl med sammenpisket æggeblomme og
drys med sesamfrø. Bag bollerne i den varme
ovn i 20-25 minutter, til de er let gyldne. Lad
dem afkøle på en bagerist.
Bon appetit!










































