Re:mark:able
18. august 2014
Smykkedesigner Kirsten Springer laver de skønneste bæredygtige smykker af genbrugssølv på sit værksted i Herning.
Hvad enten motivet er en krusedulle fra det helt lille barn, en fin tegning fra et lidt ældre barn eller dit helt eget motiv, så kan det blive foreviget på et fint sølvsmykke. Også hånd- og fodaftryk bliver til smukke smykker. Kollektionen består af vedhæng, manchetknapper, læderarmbånd, nøgleringe og øreringe.
Sådan gør du
Du leverer en tegning eller et aftryk, hvorefter du vil modtage et udkast, som du godkender. Herefter produceres smykket og sendes hjem til dig i en fin gaveæske, naturligvis af genbrugsmateriale.
Er I en flok piger, der er interesserede i at se smykkerne, kommer Kirsten gerne og præsenterer og hjælper samtidig gerne med at tage aftryk af hænder og fødder. P.t. tilbydes dette i Jylland og på Fyn. Man kan også booke en tid på værkstedet i Herning.
Smykkerne bestilles via deres webshop










































