Ristede mandler

Ristede nødder er en rigtig dejlig og sund snack. Man kan bruge alle slags nødder, men mandler er et sikkert hit. Man kan også blande nødderne og få endnu flere smagsoplevelser!
Her er opskriften på 2 forskellige ristede mandler.

Salte mandler

Det skal du bruge:
∙ 2 dl. vand
∙ 50 g. salt
∙ 200 g. mandler

Sådan gør du:
∙ Bring vand og salt i kog, afkøl lidt, tilsæt mandler og lad dem trække 30 minutter.
∙ Tag mandlerene op af saltlagen, og bred dem ud på en bageplade.
∙ Bag mandlerne i ovnen ved 125 grader til de er helt tørre og har fået en tynd grålig salthinde.

Sojaristede mandler

Det skal du bruge:
∙ Olien olie
∙ 200 g. mandler
∙ 2-3 spsk. soyasauce

Sådan gør du:
∙ Varm olivenolien op på en pande og rist mandlerne et kort øjeblik.
∙ Tilsæt soyasauce og rist mandlerne til soyaen er fordampet.
∙ Læg dem på et stykke køkkenrulle til de er helt tørre. Mandlerne kan evt. tørres i ovnen ligesom saltmandlerne.