Sengevædende børn tabuiseres

Børn der tisser i sengen om natten er tabu. Kun få taler om det uden for familiens trygge rammer og det på trods af, at mere end 13% af danske børn mellem 5-13 år er sengevædere. Det svarer til over 60.000 danske børn eller tre børn i hver skoleklasse, hvor kun få behandles.

Sengevædning er tabu
Våde lagner om natten, skift af sengetøj og forstyrret nattesøvn. Mange familier lever med, at deres barn tisser i sengen om natten og de bekymringer, der følger med. Det viser undersøgelser gennemført i Danmark og Sverige for bleproducenten Kimberly-Clark, som har afdækket, hvordan børns sengevædning påvirker familierne.
"Børns sengevædning er ikke et emne, vi hører så meget om. Det ønsker vi at lave om på," fortæller Lars Trøst Jørgensen, Marketing Manager Nordic fra Kimberly-Clark. "Derfor har vi spurgt forældre om deres oplevelser med sengevædning – både for at få et bedre kendskab til vores målgruppe, men også for at bidrage med relevant information."

37% tisser i sengen hver nat
Over 80% af danske forældre bekymrer sig i større eller mindre grad om deres børns sengevædning. Mange oplever problemet intensivt, da hele 37% af forældrene med sengevædende børn oplever, at deres barn tisser i sengen hver eneste nat. Bekymringerne går primært på barnets trivsel blandt andre børn i forhold til mobning, og hvorvidt barnet slipper af med problemet igen. Tendenserne fra de danske resultater bekræftes generelt i den svenske undersøgelse.

Tabu hindrer behandling
"Der er ingen tvivl om, at børns sengevædning er tabuiseret," udtaler overlæge Søren Rittig fra Center for Børneinkontinens på Skejby Sygehus. "Både børn og forældre oplever det som meget pinligt, at barnet tisser i sengen."
Mange vælger således at holde kendskabet til barnets sengevædning inden for hjemmets fire vægge. Dette gælder for 65 % af danske forældre til sengevædende børn.

3 ud af 4 kommer ikke i behandling
På trods af de mange bekymrede forældre med sengevædende børn er det tankevækkende, at 3 ud af 4 sengevædende børn i Danmark ikke kommer i behandling.
"Den manglende behandling skyldes dels, at forældre oplever sengevædningen som noget meget privat og dels bagatelliseres problemet af behandlere, der ikke finder det nødvendigt at behandle børnene, da tilstanden ikke er farlig, og at de med tiden vokser fra det. De glemmer blot, at barnet dagligt kæmper med egne og omverdenens fordomme i en vigtig periode i barnets udvikling," siger Søren Rittig.
Også hos Kontinensforeningen undrer man sig over, hvorfor så mange børn går i lang tid med problemet uden behandling. Sekretariatschef Aase Randstoft udtaler: "Man ville jo straks søge behandling, hvis ens barn havde brækket et ben eller havde sukkersyge. Det bunder i uvidenhed, og der er i mange tilfælde tale om en relativt simpel behandling, som giver barnet en væsentligt forbedret livskvalitet. For at bryde tabuet kræver det, at vi taler åbent om sengevædning og, at vi går til læge med vores børn, når man opdager problemet."

Sengevædning går ud over selvværdet
Noget af det værste, der kan ske for et barn, som overnatter ude hos en kammerat eller på lejrskole, er at tisse i sengen. Dette er virkeligheden for 60.000 børn i Danmark, og for det enkelte barn er denne situation selvsagt meget problematisk. Søren Rittig siger: "Sengevædning sker på et tidspunkt, hvor barnet er i gang med at danne sit psykiske ego, og erfaringen viser, at sengevædning har en klar effekt på selvværdet. Det går ofte ud over den sociale interaktion i form af fravalg af sociale aktiviteter som lejrskoler eller sportsstævner. Man ser også børn, der vælger at sidde for sig selv, fordi de frygter, at andre kan lugte deres urin." Det kan medføre, at barnet slet ikke vil overnatte ude, og på den måde kommer til at stå uden for fællesskabet. For 1/3 af børnene fortsætter problemet helt ind i tweenageårene, og i få tilfælde langt ind i teenageårene.

Der er hjælp at hente
At så mange børn ikke får behandling kan undre, da der er gode og afprøvede behandlingsformer. Dette kan indebære behandling med medicin eller ringeapparat, der vækker barnet, når det tisser i sengen. Ringeapparatet lærer barnet at få blæren og hjernen til at samarbejde omkring deres tissetrang. Næsten 30 % af danske forældre er i tvivl eller uvidende om mulighederne for behandling af sengevædning.
På kort sigt, findes der også hjælp at hente.
"Før og under behandling er natbleer en god støtte, da de sikrer en tør nats søvn, selvom uheldet skulle være ude. Desuden er der intet, som viser, at brugen af natbleer modvirker et behandlingsforløb eller fastholder barnet som sengevæder. Det er vigtigt at understrege, at barnet ikke selv kan kontrollere den natlige vandladning, og man må klart gå ud fra, at barnet hellere end gerne vil være tør," siger Søren Rittig.

Links:
kontinensforeningen.dk