Skal vi være bekymrede?

Vi har en datter på 3,5 år, som startede i BH i Januar. Hun er næsten altid glad og smilende, og hviler i sig selv.

Det er ikke så tit, at vi ser hende lege med nogen i børnehaven, og når vi henter hende, leger hun tit for sig selv (stadig glad og syngende). Der er et par børn, som engang imellem kommer og siger godmorgen, og her har vi oplevet at hun godt kan sige nej, og har skubbet et par gange. Er lidt bange for, at hun skubber de andre børn fra sig. Ved ikke om det har noget at gøre med, at hun indenfor den sidste måneds tid er kommet godt i trodsalderen, hvor hun får afprøvet nogle grænser herhjemme.

Når vi har hentet hende i BH, har vi spurgt pædagogerne, om hun bare tuller rundt hele dagen, men det siger de, at hun ikke gør.

Når vi spørger hende, hvad hun har lavet i Bh, siger hun 9 ud af 10 gange “puslespil”, og når vi spørger flere gange, hvem hun har leget med, siger hun den samme pige altid, standard svar.

Lige nu afleverer vi hende ved en 9 tiden, men overvejer at gøre det lidt tidligere, for at hun kan være med i legene fra start. Kan ikke helt finde ud af, om jeg i BH skal hjælpe med at finde nogen, som hun kan lege med og starte en leg, eller bare smutte efter aflevering. Vil jo gerne hjælpe.

Hvor meget kan man kræve af pædagogerne? Og er vores pige måske bare ikke klar til legeaftaler m.m. endnu ?
MVH Tue




Hej Tue
Tak for dit spørgsmål.
De fleste forældre bliver bekymret, når de fornemmer deres barn ikke har nogle at lege med. Bliver de mon ensomme eller bliver de mobbet og udelukket fra socialt samvær med de andre børn.

Bekymringerne er på den ene side gode og hensigtsmæssige fordi det betyder, at vi er opmærksomme på om alt er, som det skal være. Men på den anden side er det vigtigt at tage det roligt og respektere det tempo, som barnet udvikler sig i, så man ikke bliver unødig bekymret.

Du har en dejlig lille pige, der er glad, smilende og som hviler godt i sig selv, og det er jo bare skønt og dejligt.

Allerførst giver din mail anledning til, at jeg tænker at din datters adfærd gør dig bekymret, men jeg tænker at det er en bekymring, der er unødig stor. Jeg har jo kun din mail at forholde mig til, men ud fra den, tror jeg ikke, at du har grund til bekymring. Børnehaven fortæller jer, at hun leger med de andre børn, og de beskriver ingen sociale vanskeligheder. Prøv, om du kan finde ro i det, de beskriver. Du kan evt. spørge lidt mere ind til, hvordan og med hvem hun leger, hvis det kan berolige dig at få lidt flere oplysninger.

Når de små kammerater kommer om morgenen og byder hende velkommen i børnehaven, er hun lidt tilbageholdene. Hun vil gerne være lidt i sit eget selskab, inden hun er parat til leg og samvær.

Du bliver bekymret for om hun får skubbet de andre børn fra sig, så de ikke vil lege med hende. Du spørger om du skal hjælpe med at få din datter med i en leg inden du går? Det behøver du nødvendigvis ikke. Hun er ikke ked af det, når du går og det tyder på, at hun har brug for at lande på den måde, og at det ikke er et problem for hende. I virkeligheden fortæller hun bare,, at hun har brug for at observere, hvad der sker, inden hun byder ind i legen.

Det bedste du kan gøre er, at støtte hende i, at hun lige har brug for at være der lidt, inden hun gider at lege. Når de små kammerater kommer og siger hej, kan du hjælpe ved at sige hej og så sige, at du er sikker på din datter gerne vil lege lige om lidt, hun skal lige sige farvel til dig først.

Du kan også hjælpe din datter med at tolke de signaler, de små venner sender, når de kommer hende i møde. ”Prøv at se, Anna vil gerne sige hej til dig”. Du kan også vise din datter, hvordan man kan gøre. Sæt dig på hug og sig hej til lille Anna – og spørg til, hvad hun laver. ”Godmorgen Anna – har du det godt. Hvad er du i gang med at lege med?” ”Det lyder sjovt, jeg tror gerne Sofie vil lege med dig når hun har sagt farvel til mig”.

Din datter skal nok få gode venner. Børns venskaber begynder så småt at tage en lille smule form i 2-3 års alderen. Det er i denne alder børn begynder at foretrække at lege med bestemte børn i vuggestuen eller børnehaven. Men man ser også at det lynhurtigt igen skifter, og at børnene finder andre at lege med. Der er også stadig en del børn i den alder, der kan lide at lege selv, ved siden af de andre børn Det er som regel først i 4 års alderen, at børn får mere vedvarende venner.  Og for mange børn er det ofte senere. Man siger, at ca. halvdelen af de 4 årige har en eller flere venner, som de er meget sammen med.

Jeg tror som sagt ikke du behøver at være bekymret for din datter. Det er kun sundt og godt, at hun er lidt forbeholden og lidt tilbageholdende, når man kommer i børnehaven. Jeg tror, at din datters personlighed blot er sådan, at hun lige ser tingene lidt an, inden hun melder sig på banen.

Hvis du bliver ved med at være bekymret, skal du naturligvis blive ved med at tale med pædagogerne om det. Det kan også være en god ide at invitere en lille kammerat hjem på besøg, hvis din datter har lyst til det. Det vil give dig mulighed for at se, hvordan hun leger med sin lille gæst, men hvis hun ikke vil, så vent til hun får interessen for det, det skal nok komme.

Med venlig hilsen
Charlotte Clemmensen
Psykolog og familierådgiver.
Følg med på Charlottes blog Forældreklubben ->