Snuderik
22. april 2014

Appen er en rigtig sød musik-historie om Snuderik, der skal finde sin bedste ven Snip. Undervejs og integreret i fortællingen møder Snuderik flere figurer fra kendte danske børnesange. Man kan også se film med de ni børnesange for sig selv. Sangene er opstillet i et bibliotek med ikoner, så barnet let selv kan finde den ønskede sang. Alle sange er sunget af Snip Snap Snuderne, der smukt giver de kendte sange et twist og krydrer med fagter.
Snuderik-appen er en super god børneapp. Den fungerer optimalt til de mindste, da den er med til at styrke sprogudviklingen. Kombinationen af sangene, fagter og den fortalte historie, gør at børn får lyst til at høre historien flere gange. Man får lyst til at lave fagterne og skråle med på sangene.
Pris: 25 kr. i Appstore.










































