solfaktorguide

Det er på høje tid at finde solcremen frem. Tiden er kommet, hvor den vinterblege hud for første gang skal introduceres for solens varme stråler, og derfor er det ekstra vigtigt med solbeskyttelse. I de kommende måneder er solen stærkest, og det gælder for såvel ophold i Danmark som i udlandet.

Sommer og sol
Ifølge en undersøgelse udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, der kortlægger danskernes solvaner, forbinder mange danskere solbadning og den brune sommerhud med positive ting som ferie og skønhed. Men sol­en er hård ved huden, og derfor skal solen nydes med omtanke. Især hvis man vil undgå solskoldning, soleksem og i værste fald hudkræft.

6 gode råd om fornuftig solbadning:
● Vælg hellere for høj faktor end for lav
● Start med høj solfaktor, gå eventuelt gradvis ned, og gå derefter op igen.
● Brug nok solcreme – anbefalet dosis for en voksen krop er 30-40g (en stor håndfuld) og for et barn 15-20g.
● Huden reagerer forskelligt på solen – smør dig derfor jævnligt.
● Børns hud er tyndere og sartere end en voksens hud. Brug derfor rigeligt med solcreme samt hovedbeklædning og let tøj.
● Vær opmærksom på udsatte steder som næse, ører, skuldre og nakke.