Stof til eftertanke

For nylig var der en stor meningsmåling på et udenlandsk website, der spurgte brugerne, om Cameron Diaz var selvvisk eller uselvisk, når hun valgte ikke at få børn. Og et eller andet sted ligger den jo lige til højrebenet at sige, at det må da være damens egen sag, og hvorfor skal vi dog blande os i det?
På den anden side, tænker man jo også over, at hun – ligesom sin skuespillerkollega, Angelina Jolie og dusinvis af andre feterede Hollywood-stjerner, jo havde råd til at adoptere 10, 20 eller en hel by af børn, når det kom til stykket, så var hun alligevel ikke lidt selvvisk?



Men hvorfor er det, at den slags spørgsmål altid bliver stillet til og om kendte kvinder? Hvorfor ikke mænd. George Clooney er meget rigere end Cameron Diaz og lidt ældre oven i købet. Hvorfor laver man ikke en meningsmåling gående på, om George ikke er en smule selvvisk, når han har valgt ikke at dele sine gode gener med omverdenen, eller adoptere fem kineser-piger?



Vel samme grund til, at folkestemningen – om man bor i Hollywood eller Hjørring – er den samme: Man forstår ofte ikke bevæggrundene for, hvorfor en kvinde fravælger børn, og en sådan kan være sikker på altid at måtte forklare sig livet igennem. Hvorimod en mand uden børn sjældent bliver stillet op på samme forklaringsskafot. ”For det er jo kvinden, der får børn….”

Foto: Getty Images