Strandlege
9. juli 2013

Vandpistol-volley
I kiosken eller det nærmeste supermarked har de sikkert vandpistoler og balloner. Pust en eller flere balloner op og udstyr hver af deltagerne med en vandpistol. Hvor længe kan I holde bolden i spil til hinanden ved hjælp af vandstråleskud?, Spillet kan også foregå som en individuel konkurrence om, hvem der kan holde den længst muligt i luften.
Plaske-volley
Dette enkle spil egner sig godt til en rigtig varm, sommerdag på stranden. Den kræver to spillere, en almindelig ballon og fri adgang til, iskoldt vand. Fyld ballonen godt op med vand og stil jer overfor hinanden med et par skridts afstand. Kast ballonen til hinanden. For hver gang, I har kastet går I yderligere et skridt længere væk fra hinanden, så afstanden for hvert kast bliver større og større. Den der først får iskoldt bad har vundet.
Puste-volley
Hvis I ikke har vandpistoler, eller det er for varmt til at stå oprejst, kan i jo også nøjes med at ligge ned og puste til ballonen. Spillet kan da foregå efter de samme regler som beskrevet ovenfor.
Badehåndklæde-volley
Men når der alligevel skal ske noget. Når I ikke gider ligge ned længere, og når badehåndklæderne alligevel skal rystes for sand og kiksekrummer, er tiden kommet til en omgang badehåndklæde-volley. Det går an at bruge en ballon, men en lettere plasticbold er bedre. Gå to og to sammen om et badehåndklæde og brug det som ketsjer. Læg bolden på håndklædet og send den op i luften. Kan I fange bolden igen? Kan I måske spille til et eller flere andre par, som hellere ikke gider ligge stille længere, og som også er villige til at afprøve, alternative måder, at bruge et badehåndklæde?
Normal Volley
Volley kan spilles på utallige måder, og nogle søger hen til de rigtige strandvolleybaner, hvor man kan konkurrere og motionere. Spænd et net eller en snor mellem to stolper. Et rigtigt volley-net er mellem 2,25 og 2,43 meter højt, og banen er 9x18 meter. Alle slags bolde kan bruges. En oppustelig badebold svæver Langsomt og det kan være en fordel, hvis der er mange børn med. Skumgummi eller rigtige volleybolde giver de største udfordringer.
1. Slå nogle tydelige streger i sandet til markering af banen.
2. Del spillerne i to lige store hold.
Her kommer nogle variationsmuligheder: Bolden må kun spilles tre gange på, samme side, før den spilles over. Hver gang en spiller har slået til bolden skal han/hun løbe over på det andet hold. Alle spillere på holdet skal berøre bolden, før den spilles over. Alle spillere starter på samme banehalvdel. Der er ingen på den anden.
Formålet med denne variant er at få hele holdet over på den anden bane og tilbage så hurtigt som muligt. Én af jer spiller bolden til en af de andre og skynder sig selv over for at tage imod. Holdet sørger for, at der bliver én spiller tilbage, som slår bolden over, og som til sidst selv løber efter. Spillerne på den anden side holder bolden i spil og gentager proceduren. Med lidt øvelse kan to bolde holdes i gang på samme tid. Der spilles med parvis sammenbundne ben og/eller arme.
Kilde: Berlingske Tidende, "Tæt på".










































