Strid om familiens kost

Kære Charlotte,

Jeg har været sammen med mit barns far i 7 år. Vi har vores skænderier, men jeg tror egentlig vi har et godt forhold. Et stridspunkt er kost og sundhed. Jeg håber ikke mit problem virker for banalt, hvilket det måske er sammenholdt med andres…

Min partner har ingen grænser for hvornår og hvor meget slik, is, chokolade og lignende han skal spise. Han nyder i særdeleshed fed mad og meget af den. Jeg derimod har et ønske om at leve noget sundere. Særligt fordi vi nu ikke kun skal tænke på os selv, men og så vores datter. Jeg ønsker ikke at hun vokser op med en opfattelse af at det er okay at spise så meget usundt. Jeg frygter for hendes vægt, som jeg og så frygter for min partners. Han er de sidste 5-6 år kun blevet større. Han ved det selv og ønsker at tabe sig, men vil ikke ændre sin livstil.

Vores strid består i at jeg ønsker bedre helbred for ham og vores datter. Dertil kommer det rent egoistiske: han gør det virkelig svært for mig at leve sundt! Det er svært ikke at hoppe med på vognen, når han sidder og guffer ved siden af. Og for at være ærlig, det provokerer mig! Men som han siger så er han smadder træt af jeg skal bestemme hvad han skal spise. Og han har jo ret! Han skal jo selv bestemme, han har ret til at leve som han vil.
Jeg tror mit spørgsmål er: Skal jeg lade ham gøre som han lyster og "passe min egen tallerken"? Eller kan jeg tillade mig at kræve han tager hensyn til mig?? Jeg har ikke lyst til at gå på kompromis med vores datter og hendes sundhed, men hvordan kan jeg både lade ham bestemme sin egen (over)vægt og (u)sundhed, uden hun bliver negativt påvirket?

Det skal siges, at jeg bestemt ikke er fanatisk sund. Jeg vejer stadig en smule for meget efter graviditet. Jeg nyder søde sager og jeg har forsøgt at snakke med ham om at vi fx kunne have en dag i ugen, hvor vi køber slik. Men det holder ikke mere end en uge. Hvad stiller jeg op?
__________________________________

Tak for dit spørgsmål, som på ingen måde er for banalt!

Jeg kan ikke af dit brev læse, hvor gammel jeres datter er, hvilket kunne have betydning for et helt konkret svar. Derfor bliver mit svar til dig meget generelt, da din datters alder naturligvis har betydning for hvordan du skal takle situationen i forhold til hende. Men jeg forestiller mig, at hun ikke er så gammel..

Stridspunkter og uenigheder
Når man er blevet forældre og skal tænke på andet end sig selv og hinanden, men også på hvordan man ønsker at opdrage sit barn, så er der rigtig mange ting man kan blive uenige om.
Jeg tror de allerfleste familier, som jer har et eller flere stridspunkter der giver uenigheder. Hos nogle er det sengetider, hvornår man skal trøste og putte, hvornår sutten kan tages fra, eller hvornår det er tid til at sove i egen seng og meget meget mere. Men hos jer er stridspunktet omkring sund kost, slik og søde sager.

Fælles holdning trods forskellig overbevisning
Som udgangspunkt, tror jeg det er utopi at forstille sig, at forældre kan være enige om alt ting. Jeg tror heller ikke nødvendigvis det behøver være målet, med total enighed. Vi er forskellige mennesker, også når vi er fælles om forældreskabet, og det må vores børn naturligvis godt forstå og opleve.
Du skriver, at du og din mand har jeres skænderier, men egentlig har et velfungerende og godt forhold. Det er godt at høre, og det der skal bære, I kommer til en fælles holdning om jeres stridspunkt, som I kan holde ud begge to.

Jeres datter kan godt rumme at far og mor ikke er enige, hvis I kan finde ud af at være uenige på en ordentlig måde, hvor tonen er ok trods uenigheder. Det er altid vigtigt, at man i uenigheden ikke kæmper bare for princippets skyld og for at få ret. Jeg tror at man i ethvert parforhold er nødt til at erkende, at der er nogle ting vi aldrig bliver enige om. Men der er også ting vi er nødt til at finde en løsning på trods uenigheder!

En holdning til kosten er vigtig
Du har et ønske om, at din datter får et godt og sundt forhold til mad og vil gerne give hende gode og sunde madvaner. Faktisk har du taget en beslutning om, at du ikke går på kompromis. Ud fra den viden vi i dag har, om vigtigheden af at børn får gode kostvaner lige fra de er små, er det er en rigtig god beslutning du har taget. Vi ved i dag at børns overvægt ofte starter i de helt tidlige år og vi ved hvilke konsekvenser, både fysisk og psykisk det kan få at være overvægtig. Det er ansvarsfuldt af dig, at være opmærksom på hvordan du/I kan give jeres datter sunde spisevaner.
Du fortæller, at du ikke går ind for ”fanatisk sundhed”, men at der er plads til lidt udskejelser ind imellem, som f.eks. fredagsslik og lidt kage ind imellem. Du bliver provokeret af, at din mand ikke vil være med til at ændre livsstil, trods at han har et ønske om at tabe sig, som du også selv ønsker.

En snak om forældreansvar
Du har ret i , at du ikke kan tvinge din mand til at spise på en bestemt måde, men du kan med god samvittighed kræve, at han tager hensyn til dig og din datter.
Jeg vil anbefale, at I taler om det i ro og mag, en dag hvor I ikke er ophidsede og irriteret og der ikke er strid om det. Du skal fortælle ham, at du vil have at jeres datter får sunde kostvaner, og at det er nødvendigt han støtter op om det når I spiser sammen.

Gode rollemodeller
Du har ganske ret i dine betragtninger, nemlig at det først og fremmest er vigtigt selv at spise sundt, for at lære vores børn det. Jeg tænker det er en lille datter I har og det er vigtigt fra hun ”spiser med” ved bordet, at I er gode og positive rollemodeller. Børn efterligner sine forældre, og hvis I spiser grønt og sundt (og ser ud til at kunne li´ det ), vil det være naturligt for hende, at det er sådan man gør. Hun skal lære af jer, at I spiser sundt til hverdag og mindre sundt en gang imellem.
Jeres diskussioner om sund livsstil eller ej, skal ikke handle om hvem der får ret og vinder og om hvad I hver især kan tillade jer. I skal finde en måde, hvor I hver især føler jer godt tilpas med den måde I er på og være loyale over for hinanden – også hinandens forskellighed.

Sund livsstil for hele familien
Måske er jeres stridspunkt slet ikke så stort. Jeg læser I gerne begge vil ændre livsstil og tabe jer, men I er kommet skævt ind på det og det er blevet en kamp om at få ret. Måske kunne I søge noget råd og vejledning, f.eks. hos en diatist eller kigge på nettet for at finde noget om sunde kostvaner og om, hvordan I kan komme i gang med ændringer. Hvis sundhedsplejersken stadig kommer hos jer kunne I også tale med hende om det.

Jeg ønsker jer alt det bedste.

Venlig hilsen