Stroganoff

Fra de dygtige kokke og kogebogsforfattere Inge Skovdal og Gitte Heidi Rasmussens nye bog "Efterårsmad", bringer vi her opskriften på en dejlig efterårsret: Stroganoff bagt under et låg af
kartoffel-jordskokmos ...

Til 4 personer

Ingredienser:

- til rod-mos:
∙ 3 bagekartofler
∙ ½ kg skrællede jordskokker
∙ 25 g smør
∙ salt og peber
∙ 2 æg

- til stroganoff:
∙ 600 g oksekød i strimler af tykstegsfilet eller inderlår
∙ 1 spsk smør og olie til bruning
∙ 1-2 tsk paprika
∙ 1 hakket rødløg
∙ 2 fed knust hvidløg
∙ 250 g rensede champignon eller svampe
∙ 1-2 spsk cognac, kan udelades
∙ 1 dl kalvebouillon
∙ ¼ l madlavningsfløde
∙ salt og peber

Sådan gør du:

∙ Skær kartofler og jordskokker i mindre stykker, og kog dem møre i usaltet vand ca. 25 minutter. Hæld vandet fra, og damp dem tørre. mos dem godt, og smag til med smør, salt og peber.
∙ Brun kødet ad to gange, læg det til side, og krydr med salt og peber.
∙ Brun rødløg, hvidløg og champignon; de største
skæres i skiver eller kvarte.
∙ Kom kødet tilbage i gryden, og tilsæt cognac. Hæld
bouillon og fløde over, og lad det simre i 10 minutter.
∙ Kom stroganoffen i et ildfast fad, fordel kartoffeljordskokmosen oven på som låg, og bag den i ovnen i ca. 15 minutter ved 210°, til mosen er gylden.
∙ Server med grøn salat.

TIP

Her en sød ide fra bogen til, hvordan man laver fine bordkort til efterårsbordet ...