ulykkelig 4-årig

Hej Charlotte,

Vi har en datter på 4½ år, som normalt er en glad, meget kærlig, fræk og drøn intelligent pige. I maj flyttede vi tilbage til Danmark efter 3 år i Sverige. Hun var glad for at starte i dansk børnehave, og hurtigt blev hun meget mere udadvendt end hun var i Sverige, hvor sproget lagde en dæmper på hende.

I Sverige har hun haft meget tid sammen med sin mor og far - og kun 3 timer i børnehave om dagen. Nu er vi nødt til at få hende passet 35 timer ugentlig - og det trappede hun så op på for 1 måned siden. I den forløbne måned har hun grædt HVER dag i børnehaven. Hun vil bare hjem, når de når til eftermiddag. Hun siger nej til alt hvad pædagogerne foreslår, og vil kun lege med én bestemt pige. De dage hvor denne pige ikke gider lege med vores datter, bryder hendes verden totalt sammen.

Det samme sker når denne pige bliver hentet før vores datter. Når hun ikke er i børnehave er hun glad og kærlig. Når hun har været i børnehave er vores eftermiddage og aftner meget hårde. Hun er trodsig, sur, vil ikke det ene eller det andet - og det ender altid med at vi skændes højlydt over at hun ikke vil gå i seng. Hun gengælder ikke "jeg elsker dig" eller knus og virker i det hele taget dybt ulykkelig. Det skal siges at hun også er ekstremt jaloux på sin 1-årige lillesøster disse dage.
Vi kan ikke holde det ud længere. Det er træls at skændes, og gør ondt at hun er så ked af det hver dag.
Børnehaven gør hvad de kan, men det ser ikke ud til at lykkedes.
Lige nu er jeg på kanten til at blive hjemmegående igen, bare for at få min glade pige igen.

Gode råd savnes desperat!?!

_____________________________________________________


Hej, og tak for dit spørgsmål her til barneguidens brevkasse.
At have en lille størrelse som er ked af at skulle i børnehave, det er en stor belastning og udfordring for de allerfleste forældre der oplever dette.
Det ligge for mange lige for, at få dårlig samvittighed og lyst til som du, at blive hjemmegående, så man kan ”befri” sin lille for at være ked af det.
Men fat mod – al ny begyndelse er svær!

Jeg kan læse, at der i den sidste tid er sket mange og store forandringer i jeres liv i jeres lille familie.
Dette har selvfølgelig også medført en masse forandringer for din datter.
Der er mange nye ting, som hun skal vænne sig til og man kan sige, at hun både skal igennem en afvænning af nogle ting og en tilvænning til nogle andre nye ting i hendes lille liv.

Du skriver dit datter er en glad, kærlig, fræk og intelligent pige, og det er jo alle kompetencer og styrker der er gode at have, når hun skal i gang med alle de nye udfordringer.

Det er ikke mærkeligt at din datter reagerer på de nye ting hun skal til at vænne sig til, det skal du tage som et sundhedstegn.
At børn reagerer på forandringer er ganske naturligt.
Hvordan børn reagerer, når de skal starte i ny institution er meget forskellig og afhænger af barnets natur og temperament, nogle er mere følsomme end andre og har derfor brug for lidt mere støtte end andre børn.

Din datter er vant til at gå meget hjemme sammen med dig, og kun være fra dig få timer om dagen, så det er en ny hverdag med mange nye udfordringer for hende. Der er mange både nye voksne og nye børn hun skal lære at kende.

Når man som voksne befinder sig i nye og pressede situationer ved man, at det over tid formentlig vil blive mindre pressede og man ved at der findes løsninger på det man oplever, der er en belastning.
Det ved børn ikke, de har ikke det samme overblik, og tid er et abstrakt begreb, og det er derfor svært for børn at forholde sig til at ting vil ændre sig over tid.
Et barn er underlagt de betingelser vi voksne giver dem. I en situation som den din datter er i lige nu, med alle de nye udfordringer kan hun ikke alene se sig ud af det hele og kan ikke se hvordan hun skal klare det.
Hun har brug for din støtte til at klare situationen.
Det der er helt afgørende for hendes oplevelse er, at hun føler sig sikker på de voksne der er omkring hende bevarer roen og har kontrol over tingene. Når hun oplever at i som forældre kan forsikre hende om, at der findes en vej ud af det her, at der er håb og tro på at det vil blive bedre, så vil hun blive tryg og mere og mere kunne bruge sin energi på at lege, udbygge og udforske nye strategien til at klare hverdagens store og små udfordringer.

Du må prøve at signalere over for din datter, at du mener at det vil blive godt for hende at være i børnehaven, lære andre børn at kende og være med til de aktiviteter og udfordringer de kan tilbyde hende i børnehaven. Hun skal fornemme på dig, at mor er tryg ved at jeg er i børnehaven og at hun tror det er godt for mig. Hvis du er urolig og tvivlrådig, vil denne følelse smitte af på din datter som vil få det svært med at knytte sig til børnehaven.
Hun har brug for din støtte i at du tror på det, og hun har brug for din forståelse og anerkendelse af hendes følelser omkring at dette her er meget anderledes end hvad hun er vant til.

Din datter har brug for at mærke de voksne bevarer det store overblik og kontrollen, så hendes verden ikke bliver uoverskuelig og skræmmende. Hun har brug for at du ”skriver undertekster” på hendes tanker, oplevelser og følelser, og hun har brug for tid til at lære at den nye hverdag også indeholder gentagelser der er genkendelige for hende. Hun vil langsom bygge et billede af hvordan tingene nu hænger sammen, og hun vil formentlig komme til igen at kunne overskue dagen, som nu indeholder lidt længere dage i børnehaven end hun er vant til fra jeres tid i Sverige.

Jeg læser, at du er tryg ved de voksne i børnehaven og ser at de gør hvad de kan.
Det er et fint og nødvendigt udgangspunkt for forsat at støtte din datter i de nye udfordringer.
Når du henter hende og snakker med pædagogerne, så snak om hvad der er gået godt, hvis hun står og hører på det. Sig, at det lyder da rart at hun har leget godt med sin lille ven, og at det da også var ærgerligt at hun skulle hjem, hvis de lige legede godt, det kan du godt forstå hun blev ked af. Spørg hende om hun så legede med nogle andre børn, hvis hun siger nej, så spørg videre om hun så i stedet for legede lidt med sig selv, og udstrål, at det er også er fint nok, og så kan det jo være hun kan lege lidt mere med sin lille ven i morgen. Støt hende i den måde hun har mestret situationen på er god nok.

Snak med hende og pædagogen om morgenen om hvad der skal ske i børnehaven i dag, skal de på legepladsen, på tur eller andet. Det vil give hende et overblik over sin dag. At vide hvad der skal ske skaber en ro og en forudsigelighed for hende, som er rar at have med sig, når man er i uvante situationer.
Prøv at lave nogle ”pejlemærker” hun kan forstå for hvornår hun bliver hentet i børnegaven. Når du har spist frugt og leget en lille smule bagefter så kommer mor efter dig. Tal med pædagogerne om hvad du siger, så de kan sige det samme til hende.

Hvis hun stadig ikke efter nogle måneder er faldet til og blevet tryg ved børnehaven, må i have en snak med børnehaven om hvad i så kan gøre, er der nogle ting i kan ændre for at støtte hende anderledes mm.

Der er her i brevkassen andre spørgsmål og svar omkring at starte i ny børnehave, måske du kan blive inspireret at læse disse.

Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke og håber i bliver glade for den nye børnehave.

Venlig hilsen,