viktor har allergi

Forfatter: Susanne Gram Skjønnemann
Bogen kan bestilles her ... >>

Susanne Gram Skjønnemann bog er en dejlig billedbog som med ord og billeder fortæller historien om Viktor på 5 år der lider af fødevareallergi. Bogen beskriver blandt andet hvordan det foregår når Viktor er til kontrol for sin allergi på hospitalet og hvordan Viktor og hans familie i hverdagen må passe på at Viktor ikke kommer i kontakt med de madvarer han ikke kan tåle.

Bogen giver en god fornemmelse af hvad det vil sige at være barn med fødevareallergi, uden samtidig at sygeliggøre barnet. Bogen kan varmt anbefales både til børn med allergi og deres forældre, men også til børn som ikke selv har allergi, men som omgås børn med allergi i hverdagen.

Om fødevareallergi
Ifølge Sundhedsstyrelsen udvikler ca. 5-7 procent af en årgang fødevareallergi, men mange vokser fra det. Mælkeallergi er den mest almindelige form for fødevareallergi hos børn. Omkring 2 procent af alle spædbørn får mælkeallergi i løbet af det første leveår. Herudover ses især allergi over for æg, jordnødder, nødder, fisk og skaldyr.

Læs mere om fødevareallergi på Sundhedsstyrelsen side