vild med salater

Titel: Vild med salater
Forfatter: Louisa Lorang
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Anmeldt: Nønne Lønne Votborg


Bogen kan bestilles her >>

På alle måder en flot, lækker og nytænkende salat-kogebog, der udvider salatbegrebet endnu engang. Det er inspirerende og spændende læsning fra start til slut. Bogen deler salaterne op på en ny måde: de simple, de sunde, de klassiske, de sjove, de syndige, de særlige og til slut de søde! Det er alle tiders tænkt af Louisa Lorang, der forstår at være kreativ og bruge ingredienserne på en måde, der vil begejstre læseren. For børnefamilierne er de enkle salater klart at foretrække: de er hurtigst, billigst og nemmest at få junior til at lære at kende.
Blandt de topaktuelle opskrifter faldt vi over Grøn salat med hindbær og birkes, hvor birkes bruges i en let og dejlig dressing. Min datter på 7 år var vild med den enkle og nye kombination!
Salat med salat er ikke en skrivefejl, men derimod navnet på en fantastisk lækker sommersalat, hvor Louisa Lorang vælger at blende et salathoved til dressing. Og med succes. Det smager dejligt og er netop en fantastisk god måde, hvorpå vi kan bruge de bugnende mængder at gode salater, der er netop nu.
For mange børnefamilier vil store dele af opskrifterne imidlertid være forbundet med dyre indkøb, brug af mange special-produkter og avancerede tilberedninger. Der er flere salater, der næppe kan forbindes med børnevenlig hverdagsmad, men derimod minder om lækre cafe-agtige retter i den dyre ende.
Samlet set en spændende kogebog med lækre billeder og et væld at nye bud på salater.