Med "Yoga for gravide" kan du afhjælpe typiske graviditetsgener, som f.eks. ondt i lænden, kramper i benene og fordøjelsesproblemer. Yogaen styrker og smidiggør kroppen og giver dig fornyet ro og overskud. Gennem øget kropsbevidsthed styrker du din evne til at afspænde og bruge dit åndedræt konstruktivt, så du bedre er i stand til at håndtere smerte. Med Yoga for gravide har Laila Tórsheim fra Yogakompagniet sammensat et afstressende og energigivende program som fødselsforberedelse for både krop og sind og med konkrete værktøjer til brug under fødslen. Du kan ikke tænke dig til fødslen, det er din krop der skal arbejde for dig. Forbered den ved hjælp af "Yoga for gravide".