Praktiske minirugbrød

Rugbrød er en fantastisk madvare, der mætter godt og er fyldt med kostfibre. Rugbrød er god til frokostmadpakken, men også som dagens sene måltid, hvis man f.eks. allerede har spist et varmt måltid midt på dagen. Og så kan det oven i købet blive et nemt måltid.

Her får du opskriften på skønne minirugbrød.

Ingredienser:
● 3 dl skårne rugkerner
● 3 dl kogende vand
● 1 flaske (3 1/3 dl) mørkt hvidtøl
● 50 g gær
● 3½ dl kærnemælk
● 3 ½ dl hvedemel
● 1 spsk groft salt
● 1 kg groft rugmel

Fremgangsmåde:
● Lad rugkernerne trække 1 time i det kogende vand.
● Tilsæt øl og rør gæren ud heri.
● Tilsæt kærnemælk, hvedemel og salt. Ælt blandingen godt med en håndmixer.
● Ælt rugmel i lidt efter lidt, dejen bliver fast - så brug hænderne.
● Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1 time.
● Beklæd en bradepande (ca. 34 x 40 cm) med bagepapir.
● Sæt, ved hjælp af to skeer, dejen på pladen eller fordel dejen i hele bradepanden. Glat dejen med en træspatel dyppet i koldt vand.
● Lad dejen efterhæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time.
● Skær dejen igennem 4 gange på den korte led og 7 gange på den lange - i alt 40 minirugbrød.
● Pensl med smeltet smør, drys evt. med birkes eller havregryn og sæt rugbrødene nederst i en kold ovn, indstil på 200° og bag minirugbrødene u ca. 40 min.
● Sluk ovnen og lad brødene stå ved eftervarmen i ca. 10 min.
● Bræk de afkølede brød fra hinanden.