Vindere trukket

Vil du gerne være sikker på julestemning, så tag familien med ind og se "Den magiske juleæske". Så finder I helt sikkert troen på julemanden, nisserne, englene - ja i det hele taget; magien ved det julen.

Vi har trukket 2 vindere, der hver modtager 4 stk. biobilletter. Tillykke til:

  • Tina Halse Leth Bomholt
  • Mette Rønnau Jensen

Den Magiske Juleæske - trailer from Copenhagen Bombay on Vimeo.

Instruktør Jacob Ley om sin film
Jeg vil gerne lave en animeret julefilm, som ingen har set magen til før. En film, hvor vi genfinder glæden ved den gamle tradition, selvom mange af os nok desværre har mistet troen på julemanden, nisserne, englene - ja i det hele taget; magien ved det hele. Dét at miste troen på noget, er lidt som at lære tricket bag en tryllekunst, der engang vakte én stor forundring. For hvis ikke man kender tricket, så ER det jo magisk i det øjeblik, man oplever det. Vi kan se det igen og igen, men så snart vi kender hemmeligheden, forsvinder magien øjeblikkeligt - men det bør jo ikke afholde os fra selv at vise kunsten til andre, så de kan opleve den samme magiske følelse, indtil de selv en dag lurer hemmeligheden.

Jeg håber, at ”Den Magiske Juleæske” vil give de mennesker, der har mistet troen på alt, hvad der har med jul at gøre, lyst til igen, at gøre julen til noget specielt for dem der - endnu - tror på det hele.  Jeg har i hvert fald tænkt mig at give min egen magiske opfattelse af, hvad jul er videre til et troende såvel som ikke-troende publikum. Filmen skal med sit unikke udtryk vise, at der stadig er håb for - og plads til - dansk animation på markedet. Intet mindre! Vi behøver ikke at imitere stilistiske udtryk fra det store udland, som vi alligevel ikke kan komme i nærheden af. Så hellere tage chancen og tænke selv indenfor de rammer vi har. Nu har vi øvet os og ved, at der kan komme noget ret fantastisk ud af den teknik, som jeg selv og mit fabelagtige hold har brugt meget lang tid på at definere og forfine. Og det er jeg stolt af at kunne stå inde for.

Filmen er med stemmer som Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Rasmus Bjerg, Bodil Jørgensen, Lars Hjortshøj, Claus Bue, Flora Ofelia Hofmann Lindahl, Herman Knop & Uffe Ellemann-Jensen!

Mere om: