af Marianne Bindslev, marts 2005

Jeg har prøvet 2 gange at få kejsersnit i 1995 og i 2001.

Det er bestemt ikke sjovt at få kejsersnit. Det medfører stor smerte. Første gang i 1995, havde jeg fået at vide fra overlægen på Gentofte Amtssygehus, at jeg måske skulle have kejsersnit fordi mit bækken var for smalt. Det endte det så også med efter at have ligget i flere timer og jordmoderen ikke gad høre efter hvad både min mand og jeg sagde.

Til sidst hentede hun en læge og da denne kvindelige læge kom, blev der endelig kigget i journalen. Så fik de godt nok travlt. Jeg var vågen under hele forløbet og kunne følge med i alt. Det har jeg aldrig fortrudt. Jeg fik vores store pige at se med det samme hun kom ud. Det var en dejlig fornemmelse, selvom man ikke kunne holde hende. Far sad ude bag ved og fik hende så ud bagefter.

Jeg fødte den 16. dec og kom hjem d. 21. Den 23. om morgen, vågnede jeg og så at det havde blødt fra såret. Af sted til skadestuen, hvor det vidste sig at det var en blodansamling det blødte fra. Så fik jeg en pencilinkur.

Anden gang jeg fik kejsersnit var i 2001 på Roskilde Amtssygehus. Vi vidste at det var en stor pige vi ville få, så derfor havde jeg valgt kejsersnit med det samme. Det kunne lægen på hospitalet ikke forstå, men jeg sagde at jeg ikke ville risikere det samme igen.

Denne gang kan man godt sige det gik galt. De var bestemt ikke gode til at smerte dække, sådan som de havde været det på Gentofte. Jeg kom hurtig ud af sengen og op at gå. Jeg ville ikke være der for længe.

Efter et par dage hjemme, fik jeg feber. Jeg var hos lægevagten og hun sagde med det samme, at hvis hun ikke kunne finde noget på mig, så skulle jeg indlægges med det samme. Hun var bange for at det var barselsfeber.

Det vidste sig netop at være barselsfeber. Lægen der foretog kejsersnittet havde glemt at tage hele moderkagen ud, så det var derfor jeg blev så hønesyg. Lægen havde haft mere travlt med at se på den store pige vi fik - 4600 g og 56 lang.

Jeg fik noget antibiotika i flydende form flere gange om dagen, samt blodprop hæmmende indsprøjtninger for ikke at få blodpropper. Da jeg kom hjem skulle jeg have hjemmesygeplejerske i 10 dage, da jeg stadig skulle have blodprophæmmende medicin. Jeg var virkelig bange for at jeg skulle få blodpropper og miste livet.

Hvis jeg kunne have født selv havde jeg gjort det begge gange. Det kan tage lang tid at komme over et kejsersnit. De første 6 uger må man næsten ingenting.

Så til alle kvinder der kan føde normalt. Gør det dog! Det kan da ikke være værre end et kejsersnit.